SUNDHED
Medicin er ofte virkningsløs

For nogle år siden sagde en medicinaldirektør det, som forskerne havde vidst længe: De allerfleste patienter med Alzheimers og kræft har ingen gavn af deres medicin.Allen Roses, tidl. vicepræsident i Storbritanniens største medicinal-virksomhed, Glaxo Smith-Kline, erkendte i et interview med avisen The Independent i 2003, at de fleste medicinske produkter faktisk ikke virker.

Allen Roses, er tidl. vicepræsident i Storbritanniens største medicinal-virksomhed, Glaxo Smith-Kline.

Ifølge The Independent er det en offentlig kendt hemmelighed, at mange medicinske produkter ikke virker. Men det er første gang, at en så højtstående chef fra et medicinal-firma siger det offentligt. Allen Roses har igennem mange år forsket i genetik, og det er på den baggrund, at han udtaler sig. Det er nemlig i mange tilfælde patienternes gener, der afgør, om medicin virker eller ej. Det gælder fx medicin mod Alzheimers, som kun virker på hver tredje patient – og kræftmedicin, der kun virker på hver fjerde.
(Efter 10 år i medicinalindustrien vendte Roses tilbage til Duke University i 2008. Foruden at være professor i neurobiologi og genetik skulle han lede det nyoprettede Drug Discovery Institute).

Patienterne plejer at stole på, hvad lægemiddelstyrelsen anbefaler. Det gælder både i omtalen af medicinens virkninger og bivirkninger. Men det siges ikke klart, at lægemidler måske kun virker ca. 5 pct. bedre end kalktabletter.
En førende dansk seniorforsker fra Rigshospitalet, dr. Asbjørn Hrobjartsson, er enig med den engelske direktør:
– De fleste, som arbejder med området, er inderst inde godt klar over, at virkningen af medicinen ofte er mindre, end hvad patienterne i almindelighed går og tror, siger han ifølge Ugeskrift for Læger.

Det er et generelt problem, at medicin-afprøvningers kvalitet er for dårlig. Studierne er for små til at virke overbevisende – de er ikke ”statistisk signifikante”. Mange af forsøgene er finansieret af industrien. I nogle tilfælde foregår der direkte link, siger seniorforskeren.
Også lederen af Rigshospitalets Hukommelsesklinik, Gunhuld Waldemar, kender til problemet. – Selv om medicinen ikke virker, har mange patienter reelt ikke noget valg, siger Gunhuld Waldemar, der også er aktiv i Alzheimerforeningen.

Et af de få lægemidler til patienter med Alzheimers er Memantin, som firmaet Lundbeck sælger under navnet Ebixa. Men Memantin er uden virkning på de milde former for Alzheimers. Præparatet skal bruges til de mere fremskredne former af sygdommen.
Men som alle andre lægemidler mod Alzheimers har medicinen kun en begrænset virkning og kan ikke stoppe demens-sygdommen, oplyser bladet Dagens Medicin i 2011.

10 pct. af alle indlæggelser skyldes forkert eller for meget medicin…

Hvert år dør et par tusinde danskere som følge af deres medicin-indtagelse.
Og hvert år bliver 160.000 danskere indlagt, fordi de har fået forkerte doser, forkert medicin eller farlig medicin.
Men der er også tusindvis af danskere, der kommer på sygehuset, fordi de ikke har fået den medicin, de skulle have haft.
Det afslørede en rapport fra forskningsafdelingen på apotekernes uddannelsescenter, Pharmakon, i maj 2006.

– Jeg anbefaler en refleksiv stillingtagen, både når man køber medicinen og når man taler med lægen om en recept, siger Claus Møldrup, som er lektor på Danmarks Farmaceutiske Universitet, ifølge Farmaci.
– Man må ikke glemme, at 10 pct. af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes indtagelse af medicin.
Hvis danskerne begynder at tage mere medicin, vil man givetvis se en stigning i antallet af indlæggelser, siger Møldrup.

Ugeskrift for Læger oplyste i 2006, at knap 70 pct. af de akut-indlagte blev fejlmedicinerede. Det menes at gælde for 7.000 akutte patienter hvert år.
Somme tider overser lægerne ved indlæggelsen, at patienten allerede bliver behandlet med en bestemt type medicin. Og det kan give alvorlige skader, hvis patienten fx får medicin mod mavesår.
Demente patienter er særlig udsatte, fordi de ikke kan oplyse, hvilken medicin de allerede får.
Men det er ofte en vagtlæge, der indlægger de akutte patienter. Og de ved ikke lige så meget om patienternes medicinforbrug som deres praktiserende læge.

Gigtmedicin af typen NSAID kan føre til farlige maveblødninger, og mange danskere dør hvert år efter indtagelse af midler som Ipren og Voltaren.
Gigtforeningen mener, at op imod 200 årligt dør af NSAID, men lægemiddelstyrelsen vil kun medgive, at tallet overstiger 100.
– Lægerne er tilbageholdende med at indberette bivirkningerne, indrømmede Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen over for BT i februar 2010.
Han anbefalede i stedet mennesker med ledsmerter at bruge paracetamol-midler, som er en mildere type håndkøbsmedicin.
I samme artikel anbefaler Gigtforeningen direktør Lene Witte gigtplagede danskere at tabe sig, bruge fornuftige sko og måske gå med stok for at mindske smerterne. Faktisk kan smerterne mindskes med hele 50 pct. på denne måde. Når man har gjort det, kan man så evt. tage den milde håndkøbsmedicin, anbefaler Lene Witte.
Bodil/Henri.