Mike holder hele vejen hjem
Mike and the branches udgav i 2010 albummet Home, uafhængigt af noget selskab. To år senere har de fået en aftale i hus med et pladeselskab og udgiver dermed Home én gang til! Men denne gang mangler der tre numre i forhold til originalen. Det gør nu ikke albummet mindre godt.
Både musik og tekster på albummet er værd at lytte til. Det er indie rock, og det bliver som regel spillet i højt tempo. Musikken kan sammenlignes med Manchester Orchestra og The Arctic Monkeys. Forsanger Mikes stemme er noget særligt og én af de ting på albummet, som løfter niveauet.
Der er mange tekster, som man kan bruge tid på at reflektere over. Nogle tekster handler om personlige ting, som at miste nogle kære man holder af. Om det savn og de ord der ikke blev sagt, som i nummeret Emma ruth.
De fleste andre tekster handler om troen på en helt konkret måde. Her i Beneath Water:
Hold me / underneath the water til the old me dies / and slips out of this body / rip him out of my body / and make me new again.
Eller i sangen Miracle, hvor bandet udpensler risikoen for den store selviskhed i vores liv med de nærmest bidende ord:
Dont you know that your body is a temple? /
how bout you make a little room for me?
Det er et rigtig fedt album. Svagheden kan godt være, at man i længden kan blive lidt træt af at lytte til sangene, fordi variationen ikke er så stor. Det kan til gengæld opvejes, hvis man dykker lidt længere ned i teksterne. Der er mange guldkorn at tage af.
Det er af nogle blevet udråbt til at være et af de bedste kristne rock/indie-album i 2012. Det fortjener en gennemlytning.
Henrik