Den femte årstid
Vi lærer vores børn de fire årstider at kende. De får hurtigt en fornemmelse både af forskellen på og sammenhængen mellem forår, sommer, efterår og vinter.
Af Jesper Fodgaard
Præst i Aalborg
Valgmenighed og
formand for DanskOase
I dagens tekst introducerer Jesus en femte årstid: afgørelsens årstid. Og uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter i naturen omkring os, så lever vi vores liv i den femte årstid. Vi står hvert øjeblik over for en afgørelse af vores forhold til Kristus.
Men mange har ikke lært denne årstid at kende, og det er netop sådan en gruppe mennesker, Jesus bliver opsøgt af i dagens tekst. De er i gang med at teoretisere over livet og forholdet til Gud. De er optaget af en intens drøftelse af forholdet mellem skyld og skæbne, ligesom mange andre jøder var det på den tid: Hvorfor rammes nogle mennesker af ulykker og lidelser, mens andre tilsyneladende slipper lettere igennem livet?
Jesus står med andre ord over for en gruppe mennesker, der ikke kender den femte årstid. De lever ikke i afgørelse, men i distanceret afstandtagen til det vigtigste spørgsmål i deres liv. Og det spørgsmål er: Hvordan forholder du dig til Kristus?
Jesus møder dem ikke med en teoretisk afklaring af deres spørgsmål, men med det enkle: Omvend jer! Det er afgørelsens tid i deres liv. Det er tid til at holde op med at lade de mindre vigtige spørgsmål tage fokus fra livets vigtigste spørgsmål.
Jesus uddyber dette kald med en fortælling om figentræet, der ikke har båret frugt i tre år. Det er på samme tid en nådefuld og alvorlig fortælling. Fortællingens pointe er nemlig denne, at der er tid til at omvende sig, og denne tid vil ikke vare evigt.
Til enhver, der læser disse ord, lyder det: Du har fået en mulighed for at omvende dig. Det er ikke for sent for dig. Men det kan blive for sent. Lignelsens pointe er ikke, at det er ligemeget, om figentræet bærer frugt, men at den får endnu et år til at bære frugt. Der kommer en dag, hvor figentræet, der ikke bærer frugt, vil blive hugget om.
Det er den femte årstid, der frembringer de fineste og mest modne frugter, som består til evig tid. At bære frugt er i kristen forstand knyttet til det at være i Kristus. Og den, der er i Kristus, vil nok blive beskåret, men aldrig hugget om. Når du er i Kristus, så er det aldrig for sent. Så er der altid nye muligheder, nye chancer, nyt liv hvad du end har tabt eller forspildt i dit liv.
Det koster Jesus livet at række os omvendelsens mulighed. Vi har egentlig fortjent at blive hugget om øjeblikkeligt. Men han, som fortæller denne lignelse, er på vej til at blive korsfæstet. Han dør vores død, så vi kan leve hans liv. Og da Gud påskemorgen overvinder døden, begynder en tid den femte årstid hvor den Opstandne selv går rundt lyslevende iblandt os og kalder frugten frem selv på træer, der burde have været hugget om for længst.
Vi lever nu i en tid, hvor jorden gødes og vandes. Vi lever i Åndens tidsalder. Gud har udgydt sin Ånd over jorden. Og vi mindes om, at afgørelsens tid ikke er næste år, men altid nu. Vi har ikke anden tid end nu. Fortiden er væk, og fremtiden er endnu ikke kommet. Men lige nu kan vi afgøre os for Kristus og blive indpodet i ham, så vi bliver livs-vågne og bærer den femte årstids frugt, omvendelsens frugt. Måske var det netop, hvad Grundtvig mente med disse ord:
Og når de som sne er hvide/finest frugt ved vintertide/bære de for Gud.
Må det blive sagt om os.
Amen!
