Perspektivet i det mystiske angreb på våbenfabrik i Sudan

Israel er stadig tavs over for beskyldninger om, at det stod bag flyangrebet mod en sudansk fabrik, der fremstiller våben, som menes at blive leveret til Hamas i Gaza-striben via Egypten.
Der er store perspektiver i dette mystiske angreb, som har strategisk betydning for flere lande i Mellemøsten. Ifølge øjenvidner blev det udført af fire kampfly, der kom “østfra”.

Hvis det virkelig var israelske fly, som havde fløjet 1900 km til Sudans hovedstad Khartoum for at bombe en raketfabrik – og returflyve tilbage til Israel – ville det ikke blot være et slag mod iranske bestræbelser på at smugle våben ind i Gaza, men det vil være et klart signal til Iran om, hvad der kan ske, hvis det fortsætter med at udvikle dets atomprogram.

I 2008 underskrev Irans og Sudans forsvarsministre en militær samarbejdsaftale, der – som det sagdes – skulle fremme regional fred og stabilitet. Men det synes at have haft den modsatte virkning.

Sudan har i flere år været et vigtigt transitland for transport af iranske våben til Gaza. Irans Revolutionære Garde skal have lastet lang-distance raketter og sofistikerede missiler på skibe i Irans Bandar Abbas havn, hvorfra de sejlede til Sudan og siden blev bragt i lastbilkonvojer til Egypten, indsmuglet til Gaza gennem tunneller fra Sinai og brugt mod civile i det sydlige Israel.

Denne lange rute har givet Israel mulighed for at opsnappe nogle af disse våben. Lastbilkonvojer, der mentes at medbringe våben, er blevet bombet i det østlige Sudan, og skibe med en sådan transport er blevet opfanget af den israelske flåde.

På grund af denne sårbarhed skal Iran have besluttet at bygge en raketfabrik i Khartoum for at mindske afstanden mellem producent og modtager. Og Teheran menes at have fejlet i troen på, at Israel ikke ville foretage en aktion i en fremmed hovedstad.

Irans atomanlæg er nogenlunde i samme afstand fra Israel som våbenfabrikken i Sudan, og det israelske luftvåben skal nu påny have vist dets langtrækkende kapacitet – omend Sudan har begrænsede luftforsvarsmuligheder sammenlignet med Iran.

Egyptens præsident, Mohamed Morsi, har over for Sudans præsident Omar al-Bashir fordømt, hvad han betegner som “Israels aggression mod Sudan”.

Hamas’ politbureauchef, Khaled Masha’al, har over for al-Bashir betegnet bombningen som et “barbarisk israelsk angreb”.

Talsmanden for det sudanesiske militær, oberst Alsawarmi Khalid Sa’ad, siger, at det er muligt, at Israel havde en “muldvarp” i de sudanesiske styrker.