Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.
Spørgsmål 1:
Kære Orla
Jeg har igennem en del år haft det rigtigt svært i mit ægteskab. Jeg har en del gange oplevet, at min mand har udvist en stor ligegyldighed over for mine følelser. Desuden bliver følelsesmæssige behov, fx behovet for at føle sig værdsat, ikke dækket, og det ændrer sig ikke. Jeg kender altså til smerte og savn. Og ind imellem er det så hårdt, at jeg ønsker, at jeg ikke er her mere. Der er en i min omgangskreds med en faglig ballast, som mener min mand muligvis har en skizoid personlighedsforstyrrelse i en eller anden grad, bl.a. kendetegnet ved kølighed og ved at være distanceret.
Jeg ønsker at følge Gud og hans veje, og derfor har det snarere været døden, jeg har tænkt som en udvej end skilsmisse. Ifølge Paulus er det jo kun utroskab, der er gyldig grund for skilsmisse. Det er i desperate øjeblikke, jeg har haft det sådan uden virkelig at ville det. Det er jo heller ikke Guds vilje. Min mand ved det, uden at det fører til nogle ændringer.
Så hører jeg jo om flere kristne, der er blevet skilt af andre grunde, og så bliver jeg i tvivl om, hvad en gyldig grund er. Hvor går smertegrænsen har den i det hele taget en betydning?
I vores fælles omgangskreds ville det helt sikkert blive opfattet som forkert, fordi min mand fremstår som en sympatisk mand. Jeg har set lidelsen som en torn i kødet, men er det en rimelig betragtning?
Og så er der det med gen-giftning, for jeg kan ikke forestille mig at leve alene og som jeg læser det i Bibelen er det forkert. Så er det nok at foretrække at leve med min mand, selvom det jævnligt gør ondt?
Og der er jo også gode stunder.
Gud har i øvrigt vist sig fantastisk på alle måder! Han er kærlig og trofast !
Venlig hilsen
A.
Svar 1:
Kære A.
Det er altid svært for mig at sige noget angående ægteskabelige problemer, når man kun kender til den ene side.
Derfor tager jeg udgangspunkt i det positive, som du skriver, at der også er gode stunder i dit ægteskab, og i at Gud har vist sig fantastisk på alle måder over for dig. Og også i, at du oplever, at Gud er kærlig og trofast. Det er ord fyldt med håb, også for jeres ægteskab, tror jeg.
Dog er dit problem reelt nok, problemet med følelserne i jeres ægteskab. Det er for øvrigt et problem, du deler med mange kvinder. Det er i tiden et kendt ægteskabeligt problem.
Problemet består for det meste i, at kvinderne ikke føler, at de får deres følelsesmæssige behov dækket af deres mand. Deraf kommer fx også talemåden: at være gift med en træmand. Der findes dog også trækvinder. Men dem møder man ikke så ofte.
Men nu med hensyn til følelserne:
Når mænd og kvinder forsøger at tale med hinanden, du med din mand, og din mand med dig, hæmmes vi mennesker af ordenes begrænsning. Derfor er det ikke meningen, at vi skal tale med ord alene. Vi skal også kommunikere igennem vores følelser.
Den kommunikation er mændene i mange tilfælde ikke så gode til som kvinderne. Hvorfor?
I mange tilfælde har mændene ikke lært at kende til følelser.
Stadigvæk er der mange mænd, der er opdraget ud fra den forrykte opfattelse, at rigtige mænd ikke græder.
Når fx drenge græd i skolegården, fik de at vide, at de var tøsedrenge.
Resultatet af sådanne holdninger er blevet, at der faktisk er mange mænd, der ingen kontakt har med deres følelser og ikke tør kontakte deres følelser. Disse mænd har brug for samtale om problemet, og jeg har faktisk haft en del mænd til samtale og forbøn, for mændene lider også under dette følelsesmæssige handicap.
I Italien fx er det langt mere accepteret, at mænd og drenge græder, når de har en årsag til det. Herhjemme lærer drenge som nævnt ofte at undertrykke deres følelser, og mange mænd oplever aldrig at få kontakt med deres følelser. Dette er noget, disse mænds familier også lider under.
Disse mænd lever som sagt et handicappet liv i forhold til deres omgivelser; men også ofte i forhold til Gud. Meget af Guds kommunikation med os ved Helligånden foregår nemlig igennem vores følelser.
Frygten for følelserne kan i nogle tilfælde medføre aflukkethed i forhold til Helligånden. Følelserne er jo sjælens sprog.
Når du fx vil vide, om noget er rigtigt for dig, så er det naturligt at undersøge, hvad du føler for det. Sådan spørger vi jo også ofte hinanden: – Hvad føler du for det? – Det er næsten blevet moderne at spørge på den måde.
Det er ofte svært at finde ud af følelser. For mange mænd er det svært i det hele taget at anerkende, at de har følelser.
En amerikansk psykolog, William James, led i en periode af sit liv under en langvarig sygdom. En ven sendte ham da en blomstrende azalea med nogle personlige og meget anerkendende ord.
Dette mindede denne psykolog om en forglemmelse, han havde gjort sig skyldig i, da han skrev sit psykologiske mesterværk. Han havde i sin bog glemt at nævne et af de største ønsker, vi mennesker har, nemlig ønsket om at blive anerkendt.
Du og din mand bør holde fokus på at anerkende hinanden. Jeg ved ikke, hvor meget du allerede gør det over for din mand. Men du skal måske være et forbillede i det.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla!
Jeg har nu et fysisk problem, som jeg har brug for din forbøn for. Lægerne tør ikke operere mig. Så nu er det Jesus, der kender det, der bestemmer det hele.
Derfor ønsker jeg en salvedug og forbøn. Du har før bedt for mig, hvor 3 blodpropper forsvandt totalt. Tak og lov for det.
Kærlig hilsen E.
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Tak for dine gode svar i Udfordringen.
Jeg skriver nu til dig for at spørge, om du vil bede for mig og sende mig en salvedug. Jeg er faldet og har slået mit knæ. Det er heldigvis ikke brækket noget. Men der er kommet en udposning af ledvæske. Det giver store smerter. Jeg kan blive opereret for det. Men det vil jeg helst ikke.
Du har før hjulpet mig med en salvedug, som du havde bedt over. Det var for et hold i lænden.
Tak for at du lader dig bruge med den nådegave, Gud har givet dig.
Må Gud fortsat velsigne dig i din tjeneste.
Kærlig hilsen H.
