Det afgørende

Hvis ikke påskekyllinger og påskeharer stjæler hele billedet, så mindes vi i påsken om det vigtigste i kristendommen: At Jesus måtte dø for vores synd.
I vores moderne tid og tilpassede kirkelighed snakkes der meget lidt om synd. Og det er måske godt, for vi skal ikke kredse om synden. Vi skal netop befries fra syndens magt. Det er påskens evangelium, at Jesus gjorde dét muligt.
Men vi har ikke brug for dette gode budskab, hvis ikke vi erkender syndens magt i verden – og i os selv. Hvad skal vi med syndernes forladelse, hvis vi ikke anser os selv for syndere? Hvis vi kun har små fejl og mangler, som skyldes arv og miljø? Det kan en god psykolog måske klare.
Men ifølge Ny Testamente – som er det tætteste, vi kommer på Jesus og hans forkyndelse – så er synden så gennemtrængende et problem, at den vil føre os i fortabelse.
Synd ødelægger også livet for os her og nu. Men værre er, at synden forhindrer os i at få del i det evige liv. Det fremgår tydeligt af Ny Testamente og Jesu egne ord.
Derfor er det så afgørende, at vi her og nu – mens vi har chancen – griber fast i Jesus og lader ham frelse os. Så vi i stedet for evig fortabelse kan få evigt liv i den vidunderlige verden, som venter efter døden.
Vi må personligt tage imod Jesus. Hvis frelsen blot var en historisk begivenhed, som vi automatisk fik del i, så behøvede Jesus jo ikke advare om at ”være vågne” og ”holde ud” og ”ikke falde i fristelse”. Så var der jo ingen risiko.
Men det er der desværre. Og der står, at mange på dommens dag skal undre sig over, at de ikke kom med – selv om de havde gjort meget godt og kristeligt.
Så det hjælper ikke nogen, hvis vi bare prædiker om påskeliljer og forår, selv om det helt sikkert er mere populært. Vi må have den dødalvorlige baggrund med, hvis vi for alvor skal glæde os over, at Jesus genopstod påskemorgen – for dig og mig.
Men hvis vi tager imod syndernes forladelse, så kan vi også leve i Hans opstandelses kraft. Dvs. at vi med Jesus kan bryde med syndens dominans. Bryde med sygdom og plageånder. Bryde med begrænsninger osv. Det er inkluderet i frelses-pakken. Det ligger klar til os – efterhånden som vi kan gribe det.
Men vigtigste af alt er det, at ”vores navne er indskrevet i Livets Bog”. At vi ikke skal frygte døden mere, fordi vi véd, at i troen på Jesus skal vi leve videre – evigt – sammen med ham, når dette korte liv er forbi.

Af redaktør
Henri Nissen