Gud er alle steder på én gang

Når vi siger, at Gud er allestedsnærværende, mener vi, at han er til stede overalt på samme tid. Det stadfæster Gud selv i Jeremias 23, 23-24:
Derek Prince
Bibellærer og
filosof 1915-2003

Er jeg kun Gud her på stedet? siger Herren, er jeg ikke også Gud langt borte? Hvem kan skjule sig på steder, hvor jeg ikke kan få øje på ham? siger Herren. Er det ikke mig, der fylder både himmel og jord? siger Herren.

Hvordan er dette muligt? Vi ved, at Gud sidder på sin trone i himlen med Jesus ved sin højre hånd. Hvordan kan han så fylde himlen og jorden med sit nærvær?
I Salme 139,7-13 giver David os svaret. Først spørger han:

Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?

Dette afslører, at det er gennem sin Ånd, at Gud er til stede overalt på samme tid. Så udfylder David billedet med denne levende beskrivelse:

Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.

Uanset hvor vi går hen, er Gud der ved sin Ånd – usynlig, ofte umærkelig, men uundgåelig. For den ikke-troende kan dette være en skrækindjagende tanke, men for den troende er det en trøstende og styrkende sikkerhed. Uanset hvor vi befinder os, så leder din hånd mig også der, din højre hånd holder mig fast.
I Det Nye Testamente giver Jesus os selv dette løfte: Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke. (Hebr. 13,5). Til tider er vi måske overhovedet ikke bevidste om hans nærvær, men han er der ved sin Helligånd. Vore omgivelser kan se fuldstændig mørke ud, men mørket [er) ikke mørke for dig.

Fra bogen ”Hvem er Helligånden?” af Derek Prince.