Lovsangsfest lige ind i stuen

Citizens er ihvertfald noget, man får lyst til at høre igen og igen. Musikken om en krydsning mellem Hillsong United og Kings of Leon.
Genremæssigt er vi henne i noget Indie rock med højt tempo, med alle de traditionelle rock instrumenter, en elektrisk guitar, der får lov at gå amok indimellem og krydret med synth.
Første nummer er et fyrværkeri, der skyder festen igang. Stærkt understøttet af backup koret, har man fornemmelsen af, at man er til lovsangsfest lige midt i sin egen stue. Selvom det er rock, er det ikke rodet, men man er hurtigt ”med i festen” og kan synge med på omkvædene. Teksterne er præget af håb og nåde.
Salmerne ’I surrender all’ og ’Praise the Lord’ er med den traditionelle melodi, dog er musikken peppet op, og man skal lige vænne sig til trommerytmen i baggrunden, et klaver der indskyder et tema indimellem og en elektrisk guitar, der af og til går lidt amok. Det er fedt tænkt, men kan godt komme til at tage overhånd og overskygge det tekstmæssige indhold indimellem. Der savnes et ”pusterum”, hvor musikken toner lidt ud efter salmerne, så der lige er tid til at ”fordøje” teksten (hvilket også gælder for nogle af de andre sange). Til gengæld giver det rockede tema på ’I surrender all’ en rigtig fed effekt i forhold til teksten, hvor man virkelig får fornemmelsen af, at denne sang handler om overgivelse. Det mærker man mere i denne version, end i den traditionelle version.
Albummet ”lander” godt med den sidste sang ’Oh God’, som er nedtonet og har en meget ærlig tekst om, at livet godt kan være svært indimellem, men humlen er, at Gud er med, og følelsen man sidder tilbage med efter at have været igennem dette album, er en følelse af håb og glæde.
Mette Jepsen