Danmarks børn skal høre om Jesus

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler går ud med et nyt materiale til børneledere under mottoet ”Danmarks børn skal høre om Jesus” og ”Giv det største til de mindste – Jesus til børnene”. Det er et stort anlagt materiale med titlen Børnefrø – kreativ forkyndelse for børn.
Materialet består af en ”håndbog” (på 105 sider) til børnelederen samt et login til en hjemmeside med adgang til et væld af hjælpemidler: kreative ideer, opgaveark for kvikke hoveder, drama, dukketeater, lege, flonellograf, power point, på tur gennem Bibelen og meget mere.
Børnefrø-serien kommer godt rundt i Bibelen i løbet af tre år. Desuden er teksterne tilpasset kirkeårets højtider. Dette er Børnefrø 1. Der kommer tre i alt. Hver bog indeholder 43 komplette samlinger til et års forbrug for aldersgruppen 4 år til og med 3. klasse, og til sommer starter serien Juniorfrø for de lidt større børn. Det er et spændende materiale, og man må håbe, at rigtigt mange børn stifter bekendtskab med det.
Man køber
– 3 årig online tekstplan
– online oversigt med alle samlinger som pdf
– adgang til hjælpemidler til hver samling via et login
– adgang til dukketeater og dramakartoteket i 12 måneder
Prisen er 1.450 kr.; for klubber tilsluttet Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler er prisen 950 kr.
Bjarne Nederby Jessen

Børnefrø 1
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler