1. maj blev arbejder-politikeren omvendt
Bente Levisen er byrådspolitiker for Arbeider-partiet i Norge. Hun havde meldt sig ud af statskirken og ind i Hedningeforbundet. Men en 1. maj-tale sidste år betød et personligt vendepunkt.- Jesus rørte ved mig i Filadelfia, siger Bente Levisen. Senere gav hun sit liv til Jesus, blev døbt og kom med i den voksende menighed i Vennesla.
– Gud begyndte egentlig at at kalde på mig før 1. maj i fjor. Min far døde i juni 2002. Efter dette havde jeg en vanskelig periode, som endte med, at jeg mødte væggen, som vi siger på norsk. Det er ca. halvandet år siden, fortæller Bente Levisen.
– Jeg stod på badeværelset og råbte til Gud: Hvorfor? Jeg tror ikke, du findes, for hvis du findes, kunne du ikke gøre mig så ondt. Vis dig for mig, ellers tror jeg ikke på dig, sagde jeg, og gav op. Jeg ville tage mit eget liv. I protest meldte jeg mig ud af statskirken og ind i Human-Etisk Forbund. Men så tog Gud fat i mig!
– Fredag før påske 2003 skete det. De ringede fra sygehuset og spurgte, om jeg ville give benmarv til en dreng, som var ved at dø af leukæmi. I bakspejlet ser jeg, at Gud lod dette ske, for at jeg skulle få fokus væk fra mig selv.
– En røst hviskede i mit indre: Bente, du kan ikke tage dit liv nu! Du skal give liv til denne dreng først. Det skete lige før påske 2003. Jeg sagde ja til at give blod, men det trak ud.
– Forud for 1. maj-mødet i Filadelfia var jeg vældig nervøs. Under planlægningen i Arbeider-partiet før 1. maj oplevede vi intern strid om arrangementet. Flere af os havde mest lyst til at opgive.
– Vi gik med til oplægget, men ville det blive et vækkelsesmøde? Især jeg var bange for netop det. Men indeni mig var der noget, som sagde, at dette ville blive godt, selv om jeg var bange for folk og den store sal i Filadelfia.
– Vi gik ned i salen og helt frem. Jeg fik plads lige bag Aril Edvardsen. Jeg følte at jeg ble helt fyldt indvendig. Jeg forstod det ikke dengang, men ser det nu i bakspejlet: Jesus rørte ved mig der i Filadelfia. 1. maj-mødet gjorde virkelig noget med mig.
– Efter mødet 1. maj fortsatte processen i mig. Jeg mærkede, det lå der hele tiden. Jeg holdt fast på min oplevelse i Filadelfia, men havde fortsat ikke lyst til at leve.
– Hele tiden følte jeg, at jeg ikke kunne tage mit liv, før jeg havde givet blod til denne dreng. I sommeren 2003 gav jeg blod. Nu havde jeg gjort det, jeg vidste, jeg skulle gøre, og havde egentlig lyst til at tage mit liv. Men Gud havde andre planer.
– Dagen efter besøget på sygehuset, hvor jeg gav blod, tog jeg en øl på en pub. Der sad en kristen mand fra Filadelfia, Vennesla. Han begyndte at spørge mig om mit liv. To uger senere, efter lidt bøn og bibellæsning, tog jeg imod Jesus på bade-værelset, dér hvor jeg havde stået og råbt efter ham før påske…
– Da opdagede jeg pludselig, at Jesus havde været der hele tiden. Jeg så også betydningen af 1. maj-mødet i Filadelfia. Han havde ikke sluppet mig af syne ét sekund, fortæller Bente.
Bente sidder i byrådet for Arbeiderpartiet i sin anden fireårsperiode. Hun er optaget af alt, som har med menne-sker at gøre, især skole-, sundheds- og socialpolitik.
– Jeg er fortsat medlem af det samme parti, men politikken er blevet ander-ledes. Livet har fået ny mening, jeg er ikke selv den samme længere. Derfor har jeg nu et andet udgangspunkt, Jesus er med mig overalt. Det mærker jeg godt. Jeg er blevet tryggere selv – og tryggere i de møder, jeg deltager i.
