Jo værre kampzone, jo mere favner Gud os

Joni Eareckson Tada Forfatter og  kunstner
Joni Eareckson Tada
Forfatter og
kunstner

For er det ikke det, det hele handler om? At Jesus får ære, ligegyldigt om jeg springer op fra kørestolen og kan fortælle folk, at min helbredelse er et fantastisk tegn på Guds overvældende magt … eller jeg kan fortsætte med at smile i min kørestol, ikke på trods af mine smerter; men på grund af dem.

For jeg ved, jeg har noget at lære; jeg skal række evangeliet til en verden, der lider, og jeg skal lære min lidende frelser at kende på et stadig dybere niveau. Jeg skriver, mens jeg er midt i det hele, mens en voldsom ildkamp står på, mens begivenhederne tager form. Jeg skriver, mens jeg sidder i en skruestik af ubønhørlige smerter. Jeg gør mine optegnelser fra kampzonen.
For Guds modstander ved udmærket, hvad mit eksempel og min tillid til Gud har betydet for mange kristne gennem årene. Jeg tror, at han betragter fysiske sygdomme og handicap som sin yderste skanse, som han bruger til at sværte Guds troværdighed til med. Djævelen nyder at få folk til at beklage sig og tvivle på Gud. Min modstander ved, at Herren har brugt mit personlige vidnesbyrd til at gendrive den slags tvivl mange gange og på mange måder rundt om i verden.
Når dit hjerte bliver vredet som en svamp, når det føles, som om der bliver drysset naturligt havsalt i sårene på din sjæl, så har man brug for noget, der er kraftfuldt. Så har man brug for at blive grebet af Guds stærke arm, der ikke giver slip, ligegyldigt hvad der sker. Så har du brug for krigeren Jesus.
Opstandelsen er jo nærmest skræmmende. Men styrken i det billede er, at det beskriver præcist, hvad Jesus gjorde. Der er styrke i sandheden; det er sandheden, der griber os. For smerten er en velsignelse, der sårer; men den er ikke desto mindre en velsignelse. Jeg ved, at den driver mig ind i et tættere, mere intimt fællesskab med Jesus. Jo mere ondt det gør, jo tættere favner Han mig.
Jesus er redningsmanden, der er villig til at vade tværs gennem smerte, død og Helvede for at finde mig, gribe fat om min hånd og føre mig sikkert igennem.

Sammensatte citater fra bogen: ”Når Gud helbreder” af Joni Eareckson Tada.