Om igen, Henri!

Tak for en ellers udmærket og dækkende artikel om generalforsamlingen i Quo Vadis. Henri Nissen kommer stort set rundt om det hele, bortset fra årsagen til lukningen, den kirkelige sammensætning af Quo Vadis fondet og forholdet til Bo Christensens forslag.
For at tage det sidste først, så udelukker fondsmodellen ikke Bo Christensens forslag. Vi i bestyrelsen synes faktisk, at idegrunlaget i forslaget er rigtig godt – og at der er dele af det, som sagtens kunne falde inden for formålsparagraffen. Men i sit hele falder det udenfor. Men den ekstraordinære generalforsamling d. 18 maj er ikke et valg mellem fondsmodellen og Bo Christensens forslag. Alt vi skal d. 18 maj er at bekræfte generalforsamlingens beslutning om at nedlægge foreningen Quo Vadis. Der er ikke andre forslag på dagsordnen.
For det andet, så er det sker der altså et eller andet inden i Henri Nissen, når Indre Mission og Luthersk Mission bliver nævnt. Udfordringen har i den sammenhæng ikke været fair i behandlingen af Quo Vadis siden der kom ny bestyrelse på – heller ikke i dækningen af generalforsamlingen d. 27/4. Det er rigtigt, at vi har profileret Quo Vadis anderledes, sådan at IM og LM også kunne se sig selv med på banen, men vi har absolut ikke haft berøringsangst i forhold til andre folkekirkelige bevægelser. Det har bl.a. vist sig i vores valg af såvel ledere som personale på stedet. Og når det gælder sammensætningen af fondet, så blev det eksplicit udtrykt af hele tre bestyrelsesmedlemmer, at vi ønsker en bred folkekirkelig repræsentation i fondsbestyrelsen, herunder også Dansk Oase.
Endelig mangles den egentlige årsag til lukningen af Quo Vadis, nemlig den offentlige forvaltning af Behandlingsgarantien for narkomaner. Behandlingsgarantien stiller en narkoman, der ønsker at komme i behandling, et valg om behandlingstilbud i udsigt, som han/hun i virkeligheden ikke har. Alene i Vejle Amt ved vi om 3 personer, der har bedt om at komme i behandling på Quo Vadis. De er i stedet blevet stillet overfor en amtslig behandlingsplads eller ingen overhovedet. Det er der ikke megen valgfrihed i. Amtet ønsker tydeligvis at fylde sine egne behandlingspladser op, før de private tilbud kan komme på tale. Behandlingsgarantien har altså for os at se ingen praktisk betydning for misbrugeren. Det er dybest set årsagen til, at vi må lukke.

Jørgen Johansen
Fmd. Quo Vadis

Svar: Om igen Jørgen!

Da vi tidl. og senest i uge 17 side 5 har omtalt grunden til Quo Vadis problemer, var der ingen grund til at gentage disse.
Det er sandt at Jørgen J. på generalforsamlingen nævnte, at Oase måske kunne komme med. Men i bestyrelsens eget skriftlige forslag står der sort på hvidt, at IM og LM skal udpege medlemmerne af fonden. Det var det, der blev vedtaget. Det tåler vel at komme frem i lyset.
Jeg har intet problem med hverken IM eller LM! Undrer mig bare over, at de nu skal dele boet efter et karismatisk arbejde, som de aldrig har bakket op, før Jørgen J. kom til?
Henri Nissen