Svag eller stærk?

Ud fra egne dyrekøbte erfaringer i liv og tjeneste længtes jeg efter en teologi og en praksis, som kunne tage både menneskets svaghed, nederlag, tab og sejre alvorligt.

Det var ikke nok med en ”elendighedsteologi”, der talte meget om, hvor usle vi var, men uden at pege på Jesu opstandelseskraft ind i mit liv. Jeg magtede heller ikke at forholde mig til en ”herlighedsteologi”, der lagde vægt på Guds forvandlende kraft og storhed, men som stod i stadig fare for at fornægte menneskets faktiske liv her og nu. Svaret blev at holde svaghed og kraft sammen i en uløselig samtidighed og opleve, at netop i dette paradoks udfolder dynamikken i det kristne liv og den kristne menighed sig.

At være svag er ikke det samme som at være ineffektiv, men det er ærligt at bekende, hvad vi mangler, og derefter ”koble sig på Gud og hans kræfter.”
Virkeligt stærke mennesker er svage mennesker, som er afhængige af en stærk Gud.

Citater fra bogen ”Stærk nok til at være svag”
af Hans-Petter Jørgensen