Jonas fra Nineveh skovler stjerner ind

Der er næsten ingen ende på de rosende ord til Jonas H. Petersens andet ”rigtige” album.
Der er næsten ingen ende på de rosende ord til Jonas H. Petersens andet ”rigtige” album.

Alle anmelderne er enige. Den svære to’er er blevet til den glimrende efterfølger til Hymns from Ninevehs anmelderroste etter.

Årets album. Glimrende anmeldelser. Nr. 1 i album-salg på iTunes.

Jonas H. Petersens projekt Hymns From Nineveh nåede det meste allerede med sit første album – og skabte stor forventning til album nummer to.
Alligevel virker det ikke til, at forventningerne er blevet til skamme hos de danske anmeldere, som har haft fingrene i Visions, album nr. 2 fra Hymns from Nineveh.
Det er naturligvis kun det andet album, hvis man ser bort fra julealbummet ”Endurance in Christmastime”.

Et begejstret halleluja

For der er masser af stjerner og rosende ord til Jonas H. Petersen.
”Man behøver bestemt ikke være religiøst indstillet for at blive opløftet af at lytte til ’Visions’, der både tekstligt og musikalt befinder sig på et sjældent højt niveau”, skriver Ekstra Bladets anmelder således og følger ud over fem ud af seks stjerner op med:
”At den 26-årige Jonas H. Petersen så tilmed er en eminent sanger, gør bestemt ikke fornøjelsen mindre. Man fristes næsten til at bryde ud i et begejstret halleluja.”

Spirituelle infiltrationer

Informations anmelder fortsætter roserne:
”Albummet Visions har saliggørende og hjerteknugende hymner, der trykker lige på det punkt i nakken, hvor alle de spirituelle infiltrationer sidder. Selv hvis man ikke troede, man overhovedet havde et sådant punkt.”
Også på de store musiksider Soundvenue og Gaffa er der masser af ros og fem ud af seks stjerner til Jonas H. Petersen.

Inderligt og sakralt

Anmelderen hos Soundvenue skriver:
”Da Jonas Petersen debuterede i 2011, var der tale om en ung reflekterende mand, som formåede at sætte ord og klange på både religiøsitet, tro og eksistentielle betragtninger. De inderlige og sakrale hymner har denne gang fået mere pondus, hvilket klæder sangskrivningen og trækker indtrykket op.”
Gaffas anmelder supplerer:
”Jonas H. Petersens blide stemme folder sig flot ud i musikkens mangfoldige fremtoning, og som om de musikalske kvaliteter ikke var nok, tilbyder Visions også lyrisk tyngde og eftertænksomhed i teksterne – og det endda på en måde, så man ikke kløjes i ordene.”
Læs hvad Udfordringens anmelder har at sige om albummet