”…jeres gamle skal have drømme…”

Jørgen Vium Olesen fortæller om, hvordan de profetiske ord fra Joels bog passer med nogle oplevelser, han har haft med Forlaget Scandinavia.

Vi sad på vores stand, min kollega og jeg, ved børnebogsmessen i Bologna, Italien. Indimellem vores aftaler med forlag fra alverdens lande tikkede der en e-mail ind på min bærbare computer fra Bibelselskabet i Kenya.

Undervisningsministeriet i Kenya var interesseret i to af vores Børnebibler til undervisningsbrug i skolerne i Kenya. Det lød rigtigt spændende, og jeg fik samtidigt at vide, at der kunne blive tale om flere hundrede tusinde Bibler i de næste par år.
Vi sendte alle de oplysninger til Bibelselskabet i Kenya, som de skulle bruge, hvorefter vi måtte afvente Ministeriets tilbagemelding. Dette var sidst i marts måned, 2013.
2400 nye menigheder
Den 23. til 25. maj var jeg med til en meget inspirerende konference i kirken på Drejervej med Randy Clark fra USA. Måske var mine ellers lidt støvede åndelige antenner blevet trukket lidt længere ud end normalt, så jeg var mere åndeligt lydhør end ellers.
Jeg var chauffør for Randys team, fra hotellet til Drejervej. Som chauffør havde jeg ind imellem adgang til præste- og ledergangen på første sal. Her fik jeg lejlighed til at spørge Randy om det var rigtigt, at to provinser i Mozambique, som før var betegnet som muslimske, nu var blevet kristne?
Ja, det var helt korrekt, bekræftede Randy. Regeringen havde officielt erklæret disse to provinser som kristne provinser, i modsætning til tidligere, hvor de var betegnet som muslimske.
I den ene af provinserne var der plantet 2.400 menigheder, hele landsbyer og områder havde omvendt sig til Kristus. Så der var ikke tale om, at muslimerne forfulgte de kristne, hvad der ellers ofte sker, her var hele landsbyen, samfundet og provinsen blevet kristne.
Dette var jo en fantastisk gudgiven strategi, som mange missionærer også oplevede tidligere, hvor man døbte hele landsbyer på én gang.
En tydelig drøm
Nogle dage efter konferensen havde jeg en drøm, som var ualmindelig tydelig. Jeg glemmer ellers altid mine drømme i minutterne efter, jeg er vågnet.

 

Men ikke denne drøm. I drømmen kom jeg til at tænke på, at jeg havde hørt, at Sudanmissionen (nu Mission Afrika) for over 100 år siden havde lagt missionsstationer tværs over Afrika, syd for Sahara, for at standse muslimernes udbredelse i den sydlige del af Afrika.

Ok, tænkte jeg i drømmen, når Heidi Baker og IRIS ministry, ved Helligånd

- Det er skønt at drømme og mærke Helligåndens små vink. Og så holde fast og ved Guds nåde føre det ud i livet, siger Jørgen Vium.

ens kraft, ved undere og tegn, en oversvømmelse, en stor naturkatastrofe og andre begivenheder, oplever en vækkelse, som måske går ind i historien som en af de største vækkelser i nyere tid, så er det en gudgiven strategi; at standse den forførelse, som islam er, som binder og undertrykker millioner af mennesker i mange andre verdensdele.
En drøm bliver virkelig
Så er det også Guds strategi, at Undervisningsministeriet i Kenya vil vælge en af Scandinavias børnebibler, så børn i Kenya bl.a. igennem denne bibel kan læse evangeliet og komme til tro på Jesus og dermed blive et værn imod islam, imod den falske profet Muhammed, som blandt mange andre uhyrligheder slog mennesker ihjel, som nægtede at anerkende ham som profet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Så vågnede jeg.

Jeg fortalte om denne drøm på Scandinavias kontor, og også ved et af vores månedlige ICCC (International Christian Chamber of Commerce) møder i København. Jeg blev indimellem spurgt om, hvordan gik det med denne mulige ordre fra Kenya, men jeg måtte beklage, at vi ikke havde hørt noget endnu.
Der gik flere måneder. Så var vi igen på bogudstilling, denne gang i Frankfurt, i oktober måned samme år. Vi havde haft en lang dag med aftaler cirka hver halve time og en middag i byen, dagens højdepunkt, hvor dagens ordrer og kontrakter blev omtalt.
Vi kom hjem, til vores private bolig i udkanten af Frankfurt. Traditionen tro åbnede jeg min bærbare; jeg så en mail fra Bibelselskabet i Kenya, en af vores børnebibler var blevet godkendt til School Edition af Undervisningsministeriet i Kenya. Yes, Gud giver drømme og visioner for at de skal blive ført ud i livet, ved hans nåde og kraft.
Helligåndens
nærvær i Frankfurt
Jeg husker en anden lille oplevelse, jeg havde for nogle år siden, også i Frankfurt. Min datter Cecilie var med det år og var den første, der bød et ældre ægtepar fra Brasilien velkommen på vores stand.
Ægteparret var ejere af et forlag i Brasilien, der udgav over 50 forskellige blade og magasiner. Cirka 55 % af alle de blade, der blev udgivet i Brasilien blev udgivet af dem. Vi var på mærkerne.
De var på udkig efter en børnebibel i mange bind. Lige netop det som vi havde, vores 30 binds Adventure Story Bible, passede ind i det, de søgte. Det var et spændende møde, jeg mærkede Helligåndens nærvær, alle vore folk stod rundt om os (vi var mange medarbejdere fra Scandinavia i Frankfurt det år). Vi var klar over, at dette kunne blive stort.
Men det vigtige for mig var, at jeg havde fået et lille vink fra Gud, ved at jeg fornemmede Helligåndens nærvær ved dette møde. Alt det, jeg sagde, kom nemt og hurtigt til mig.
Drøm stort med Gud
Det fik betydning efterfølgende, hvor jeg hele tiden måtte tage initiativet til at komme i gang med forhandlingerne, sende et kontraktforslag, som jeg udarbejdede på en rejse til Asien.
Vi rejste også til Brasilien, og til sidst kom aftalen i hus. Vi leverede 2,7 millioner bøger til dette forlag. Det blev til 40 styks 40 fods containere, leveret over 10 afskibninger fra Hong Kong. Bøgerne blev solgt hver uge igennem kioskerne i Brasilien. Mange familier og børn blev nået igennem disse bøger. Den største ordre vi indtil dato har fået.
Det er skønt at drømme og mærke Helligåndens små vink. Og så holde fast, og ved Guds nåde føre det ud i livet. Drøm store drømme, i den tjeneste og det erhverv eller den gerning som Gud har sat dig i. Vær vedholdende og trofast, så vil Gud lade det lykkes for dig. Sådan at Guds navn kan blive æret igennem den frugt, som du bærer i dit liv og arbejde.

Må Gud velsigne dig.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Af Jørgen Vium Olesen, arkitekt og grundlægger af forlaget Scandinavia