Charlie Peacock: Full Circle

Charlie Peacock, en af de helt store producere/sangskrivere i kristen musik, fejrer 20 år som aktiv musiker ved at udgive en cd med forskellige kunstnere. Her kan nævnes Michel Tait, Tobymac, Sixpence None the Richer, Phil Keggy, Kevin Max og mange andre, han synger duet med.
Den første sang er et af hans helt store hits, „In the Light“, som vi mest kender fra Dc Talk, men her i en mere akustisk udgave. Længere inde på cd’en kommer en rigtig god udgave af „Every Heartbeat“, som Amy Grant havde et verdenshit med i firserne. Ud over de 2 ovennævnte sange er der en masse supergode genindspilninger af hans andre hits + 2 helt nye sange. Den gennemgående stil er rock/pop med nogle ret så funky toner indimellem, og man bliver præsenteret for en masse spændende arrangementer, stemmer og lyde spillet og sunget af meget dygtige sangere og musikere. Man vil unægtelig høre lidt lyd fra firserne i nogle af de første numre. Det skal man lige vænne sig lidt til, men når det er sagt, så er der kun godt at sige om „Full Circle“. Det er en næsten tidløs cd med numre, som vil være gode at høre om 5 år, uden at være „datet“.

Karakter: 10