Storm-tanker

Der var storm over Danmark. På Udfordringen i Kolding måtte selv den hårde kerne på fire personer tage hjem, da strømmen gik kl 15.40.

Mine kolleger tog hovedvejen mod Christiansfeld. De måtte bare vente en times tid undervejs pga et væltet træ.
Jeg valgte motorvejen, fordi den ikke er omgivet af træer, som umiddelbart truer med at vælte.
Ganske rigtigt. Der lå ikke et eneste træ på motorvejen. Til gengæld var den spærret af en væltet lastbil. Så stod det hele stille. Bortset fra stormen. Til højre for mig holdt lastbilerne i to rækker. I min bane var der mest personbiler, og da redningskøretøjerne begyndte at ankomme, måtte vi alle ud i rabatten.
Tiden gik. Det blev mørkt. Jeg spiste gamle kiks og et æble. Tændte for varmen. Hørte det meste af min teenage-søns musik. Talte 26 redningskøretøjer. Gik tur på motorvejen. Det kan man jo ikke gøre hver dag. Men der var bare mørke, storm og kulde – og en svinetransport i vindretningen.
De 30 km fra Kolding tog fem timer. Derhjemme havde skuret mistet sit tag. Heldigvis havde det ikke ramt noget, og hønsene var rystede, men uskadte.
Under en storm i Etiopien væltede træerne og ramte et par taghjørner. Næste dag gik kirkens ledere rundt for at bese skaderne.
– Hvorfor skulle det nu ske? Hvad vil Gud sige os med det, spurgte den ene. Den anden så på, hvor mange træer, der ikke var faldet og sagde:
– Se, hvordan Gud har passet på os! Alle de træer kunne være væltet, men det gjorde de ikke!