Jesus afslører sin herlighed

Disciplene forventede at se Jesus ophøjet på en kongetrone. Men Jesus afslørede sin herlighed ved at dø.

Jesus ville løse menneskehedens egentlige problem. Derfor døde han på korset for at sone vores synd og skyld.

Jeg læste for snart mange år siden en gribende beretning om Dick Dawset, som stiftede den internationale kristne ungdomsorganisation Fakkelbærerne.
Han var på en sejltur med nogle unge mennesker blevet overrasket af et pludseligt uvejr. Da en voldsom bølge slog ind over båden, faldt én af de unge over bord. Dick Dawset kastede sig ud i bølgerne og ved en overmenneskelig anstrengelse fik han fat i den druknende og fik ham hjulpet op i båden.
Men da var han selv så udmattet, at han ikke magtede at holde fast. Han forsvandt i bølgerne, inden de, der var i båden, kunne gøre noget. Han døde, mens han løftede én anden op, skrev New York Times som overskrift over hans heltedåd.
På sin vis blev det en overskrift over hele hans liv, hvor han utrættelig havde arbejdet på at give åndelig og menneskelig hjælp til unge mennesker.

Hele vejen til korset

I teksten er disciplene optaget af, hvornår og hvordan Jesus skal vise sin herlighed. De tænkte med dette udtryk på, at Jesus skulle manifestere sig som Guds udvalgte konge, nedkæmpe de romerske besættere og genoprette et fredsrige som på Davids tid.
Og Jesus bekræfter, at han vil vise sin herlighed. Men han vil gøre det ved at dø.
Jesus ved, at disciplene og menneskehedens problem går dybere end politisk ufred. Går også dybere end sygdom, fattigdom, ufrihed og andre menneskelige problemer.
Disciplene og verdens egentlige problem er dets skyld i forhold til dets skaber og dets egoisme i forhold til sine medmennesker.
Jesus vil redde disciplene og os ved at bringe det ultimative offer. Han vil gå i menneskers sted, tage vores skyld på sig og give sit liv som et offer.
Når Jesus taler om at blive ophøjet fra jorden, så ser disciplene en kongelig trone for sig.
Men Jesus ser et kors. Han ved, at det er det, der skal til, for at paradiset kan blive åbnet for os andre. Han døde, mens han løftede os andre op og reddede os.

Korn må dø for at give liv

Jesus bruger i teksten billedet med et hvedekorn, som ved at lægges i jorden dør.
Men netop ved at dø giver det liv til en ny plante og bliver til liv for andre. Sådan må han selv dø, for at vi andre kan få liv, evigt liv.
Teksten giver os samtidig et indblik i, hvilken indre smerte døden under Guds dom og mørke vil koste Jesus. Nu er min sjæl i oprør, siger han. Vi oplever en foregribelse af hans dødskamp, ligesom vi senere gør det i Getsemane.

Gud bryder ind

Samtidig med at Jesus afslører, at han er én af os og på sin egen krop mærker angsten for døden, sker der noget mærkeligt.
Guds stemme bryder direkte ind fra himlen og bekræfter enestående stadig. Han har guddommelig herlighed, selv når han kæmper med dødsangst.
Folkeskaren hører og ser kun et eller andet uforståeligt naturfænomen, men disciplene får et glimt ind i Guds evige tanker, sådan som de også gjorde det ved Jesu dåb og ved forklarelsen på bjerget.

Den største gave

Som den, der er Gud og menneske i en person, er han kommet for at give os noget, der er langt større end en genoprettelse af et jordisk paradis.
Hans rige er et evigt rige, som indbefatter legemets opstandelse og en nyskabt jord uden synd og forbandelse. Måske er det rige lige om hjørnet.
Indtil det kommer, må vi bede: Komme dit rige.

Joh. 12:23-33

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Menneskesønnen skal ophøjes
23 Jesus sagde til dem: »Nu er det øjeblik kommet, hvor Menneskesønnen skal ophøjes. 24 Det siger jeg jer: Hvis ikke et hvedekorn bliver lagt ned i jorden og dør, så bliver det aldrig til mere end det ene korn. Men hvis det dør, vil det bære megen frugt.
25 Den, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men den, der giver afkald på sit eget liv i denne verden, vil få det liv, som varer evigt. 2
6 Den, der vil tjene mig, skal følge mig, for min tjener skal være sammen med mig, hvor jeg end er. Og Faderen vil belønne enhver, som vil tjene mig.
27 Mine inderste tanker er i oprør. Skal jeg bede: Far, skån mig for det, der venter forude? Nej, det er jo derfor, jeg er kommet så langt, som jeg er. 28 Far, vis din storhed!«
I det samme lød en stemme fra himlen: »Jeg har vist min storhed, og jeg vil vise den igen!«
29 Nogle af dem, der stod omkring ham og hørte stemmen, mente, at det havde tordnet, men andre sagde: »Det var en engel, der talte til ham!«
30 Jesus sagde da til dem: »Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres. 31 Nu er tiden kommet, hvor denne verden skal dømmes. Nu skal denne verdens fyrste smides ud. 32 Og når jeg bliver løftet op, vil jeg drage alle til mig.« 33 Med de ord hentydede han til, hvordan han skulle dø.