Altid at se frem til den evige verden

Altid at se frem til den evige verden er hverken eskapisme eller ønsketænkning, men noget af det, den kristne skal. Det betyder ikke, at vi skal lade den nuværende verden være, som den er. Hvis du studerer historien, vil du opdage, at de kristne, der gjorde mest for den nuværende verden, netop var dem, der tænkte mest på den kommende. Apostlene selv, der startede omvendelsen af det romerske rige, de store mænd og kvinder, der opbyggede middelalderen, de evangeliske kristne i England, som afskaffede slaveriet – alle satte de deres stempel på jorden, netop fordi deres tanker var optaget af Himlen. Det er først, efter at de kristne stort set er holdt op med at tænke på den kommende verden, at de er blevet så ineffektive i denne.

Et land besat af fjenden – det er, hvad denne verden er. Kristendommen er beretningen om, hvordan den retmæssige konge er gået i land, om man så må sige i forklædning, og kalder os alle til at tage del i en stor sabotage-kampagne. Når du går i kirke, lytter du i virkeligheden til den hemmelige radio fra vore venner; det er derfor fjenden er så ivrig efter at hindre os i at komme der. Han gør det ved at spille på vores indbildskhed og dovenskab og intellektuelle snobberi.

Fra bogen ”Pletskud – citater samlet af
Kirsten og Poul Hoffmann”.