Tyrkiet benægter stadig folkemord for 100 år siden

Folkemords-museet i Yerevan har i april en udstilling om forfølgelserne for 100 år siden. Her ses armenske børn.
Folkemords-museet i Yerevan har i april en udstilling om forfølgelserne for 100 år siden. Her ses armenske børn.

En udenrigs-komité under USAs senat beskriver det armenske folks lidelser i 1915 som ”forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning og folkemord”.

Endnu engang protesterer Tyrkiet voldsomt mod betegnelsen folkemord, efter at en komité under USAs senat har brugt betegnelsen om massakrerne mod armenerne i 1915.

Det amerikanske Senats Foreign Relations Committee beskrev den 10. april massakren mod armenerne i det osmanniske Tyrkiet som folkemord. ”Resolution 410” blev vedtaget med 12 stemmer for og 5 imod trods stærk modstand fra Ankara. Det er den første resolution af sin art i det sidste kvarte århundrede.

’Tyrkiet vil ikke tie’

Den tyrkiske regering står midt i store problemer med anklager for korruption, som har fået premierminister Erdogan til at true med at lukke sociale medier som Facebook og YouTube. Samtidig er der afsløret hemmelige optagelser af, at udenrigsminister Davutoglu har forsøgt at arrangere angreb mod Tyrkiet fra Syrien. Disse ’angreb’ skulle fungere som begrundelse for at angribe Syrien til fordel for de jihadiske oprørsgrupper, der kæmper mod Assad-regimet. Men disse store problemer betyder mindre for den tyrkiske regering end anklagerne om folkemord for 100 år siden.
– Tyrkiet vil ikke tie, hvis resolutionen om det armenske folkemord går fra komitteen til Senatet som sådant, advarer Davutoglu. Han har derfor indtrængende bedt John Kerry hindre det.

Folkemord er fastslået

Men den omstridte resolution handler ikke om at anerkende overgrebene mod armenerne som folkemord. Den sag er nemlig blevet fastslået flere gange: I en amerikansk officiel rapport i 1951, præsident Reagans proklamation af 1981 og resolutioner fra Repræsentanternes Hus i 1975 og 1984.
Formålet med disse resolutioner er at holde fokus på både armenernes historie og deres nuværende situation. Men den tyrkiske regering spilder hvert år millioner af dollars på at modsætte sig resolutioner, som blot udtrykker Kongressens holdning, skriver det assyriske nyhedsbureau AINA.
Armenerne håber, at de vekslende tyrkiske regeringer vil erkende, at de har skeletter i skabet.

2.75 mio. dræbt
Den 24. april 1915 begyndte folkemordet mod assyrere, grækere og armenere. ”Vi har gjort rent bord med armenerne, assyrerne og azerbadjanerne”, sagde guvernør Djevdet Bey. Han sendte 20.000 tyrkiske soldater og 10.000 kurdere mod de uønskede etniske grupper. På kun tre år blev 750.000 (75%) af assyrerne, 1.5 millioner armenere og 500.000 grækere dræbt.