Peter brænder

s2_små_familiebillede

I mange år har Peters liv handlet om bøn. Han ønsker at give sin viden og erfaring videre til kirken

Siden han var helt ung, har bøn fyldt meget i den nu 39-årige Peter Tinggaards liv. Det som startede med en halv times bøn om dagen, er siden kommet til at fylde det meste af Peters arbejdsliv.

Peter bor i Aalborg sammen med sin hustru Jofrid og deres 3 børn, Samuel (8 år), Sofie (6 år) og Simeon (4 år). Han er uddannet teolog fra Århus Universitet, men har valgt et helt andet spor end de fleste teologer. Peter oplevede tidligt i sit liv et kald til at oprejse en ny generation af forbedere i Danmark og har siden 2005 arbejdet mere eller mindre fuldtids for dette mål. En tre måneders forbønsskole i Ungdom Med Opgave i Norge i 2003 lagde grunden for forbønstjenesten:
– Der lærte jeg ikke kun at målrette mit liv og tvinge mig selv til at bede, men i stedet virkelig at lade Helligånden lede min bøn: Hvordan jeg skulle bede og hvor længe, siger Peter.
Peter kommer oprindelig fra Randers og arbejdede i knap to år ud fra Ungdom Med Opgaves center Sjellebro. I 2011 flyttede familien til Aalborg, hvor Peter udover bønnetjenesten bruger noget af sin tid på ægteparrets fælles børnebogsforlag, Spilopmageriet. Formålet med forlaget er at formidle Guds riges principper til børn.
– Vi ser forlaget som en del af tjenesten. Det giver ikke de store indtægter, men giver os en mulighed for at nå ud til nogle børn, som ikke hører om Guds rige andre steder, siger Peter. Børnebøgerne kan nemlig lånes på biblioteket og købes hos almindelige boghandlere.
Ud over det beskedne overskud fra forlaget består Peters indtægt af frivillige gaver og honorarer i forbindelse med taler og seminarer. Jofrid har siden sidste efterår studeret til sygeplejelske. De er en del af Apostolsk Kirke i Aalborg.

 

Tilbyder seminar

Peter har siden 2012 tilbudt seminaret ”Bønnen efter Guds hjerte” til kirkerne i Danmark. Seminaret handler om at lære kristne at bede under Helligåndens ledelse og forstå Guds tanker for bønnen. Mange kirker fra forskellige sammenhænge har allerede taget i mod seminaret, som består af fire lektioner, men Peter vil gerne ud til endnu flere.
Hvordan har responsen været på din undervisning?
– Jeg har fået rigtig mange tilbagemeldinger fra kristne, som siger, at mit seminar virkelig har hjulpet dem, og at det har været med til at forny deres bønneliv. Omvendt ved jeg også, at det er svært for forbedere at ændre gamle mønstre, og derfor vil der ofte være behov for yderligere undervisning og hjælp, før forskellige bedegrupper er klar til at forlade de gamle mønstre og sammen lære at bede på en ny måde, fortæller Peter.
Hvordan undgår du selv at brænde ud?
– Når jeg fortsat brænder for bøn og år efter år investerer så mange ressourcer på bønnen, så skyldes det primært, at bønnen for mig først og fremmest strømmer ud fra min relation til Gud. Og i takt med at han år efter år åbner mit hjerte og min forstand for at se og erfare mere af, hvem han er, så får jeg drivkraft til at bevare branden. Hvis jeg skulle finde energien ud fra det, jeg ser i Danmark, så ville jeg hurtigt miste branden, siger Peter.
Men et liv med fokus på bøn er ikke uden kamp. Sidste år oplevede Peter en bønnekrise, men gennem krisen oplevede han at komme tættere på Gud, og han erfarede, at hans egen skrøbelighed gav plads til Guds styrke.
Hvordan oplever du det åndelige klima i Danmark i dag?
– Personligt mærkede jeg en tydelig forskel, så snart vi bevægede os fra 2013 til 2014. Hvor bønnen i 2013 var tung og fyldt med tvivl, så har atmosfæren omkring mine bønnetider været markant bedre i 2014.

Familien beder sammen

Som familie har Peter og Jofrid også fokus på bønnen:
– Min kone og jeg har et mål om at slutte dagen i bøn hver aften, og i perioder lykkes vi rimelig godt i det. Men så er der andre perioder…, siger Peter.
Sammen med børnene beder de hver aften Fader Vor, og de beder en velsignelsesbøn for børnene, inden de sendes i skole. Begge dele er noget, som de oplever, at børnene værdsætter og bestemt ikke vil undvære.
– Vi gør også en indsats for at dele det med dem, hver gang Gud har svaret en bøn eller velsignet os på en speciel måde. Så vi kan sige tak til Gud sammen, slutter Peter.