Jeg kan ikke komme angsten til livs

Kære Suh.
Jeg har en angstproblematik og har haft det i mange år.
Jeg har gået i terapi flere gange og også læst en del om emnet. Jeg går jævnligt til forbøn for det. Jeg synes, det har hjulpet noget, men lige som det er blevet bedre, så får jeg tilbagefald.
Kan du forklare mig, hvorfor jeg ikke kan komme den angst til livs? Og hvad skal jeg gøre for at få den udryddet helt?
J.

Kære J.
Hvorfor du ikke oplever at komme din angst til livs kan jeg ikke komme med et entydigt svar på.
Der kan være mange forskellige årsager, fx hvilken baggrund du har med dig. Er vi vokset op i et utrygt miljø, kan der være en generel angstproblematik i vores liv, som gør sig gældende i så mange forskellige situationer, at det er et større arbejde at komme til bunds i.
Dette, i modsætning til, hvis angsten primært er som følge af en enkeltstående hændelse, hvor man således kan arbejde meget konkret og specifikt med dette. Forskelligt er det også, hvor let adgang man har til arbejdet med angsten, for har man haft brug for at bygge stærke forsvarsmekanismer op rundt om nogle indvendige sår, tager det selvsagt længere tid at komme ind til såret og få det helet, end hvis der er åbent hele vejen ind fra begyndelsen.
Ihærdigheden af arbejdet med angsten er også afgørende for, hvor hurtigt og hvor effektivt angsten kan overvindes. Sådan er det jo med alt: jo mere vi øver, jo bedre bliver vi.
Prøv at tænke over, om nogle af de ting, du tidligere har arbejdet med i dine terapi-forløb, stadig kan være gældende? Er der øvelser eller refleksioner, som du måske har glemt at holde ved lige? Eller nogle, som igen er blevet aktuelle? Er der måske nogle nye vinkler på din oplevelse af angsten, som du med fordel skulle arbejde videre med i et nyt terapeutisk forløb?
Prøv også at tænke over, om der er nogle omstændigheder i dit liv, som særligt trigger din angst, og som du måske burde ændre på permanent? Fx kan et højt stressniveau være medvirkende årsag til angst. Ligeledes er usund livsstil (usund kost, manglende motion, dårlige søvnvaner m.m.) heller ikke særlig godt i forhold til arbejdet med angstproblematikker. Måske du selv kan se en sammenhæng mellem dette og så tilbagefald i forhold til din angst?
Endelig er det nødvendigt at forstå, at angst som begreb er et eksistensvilkår. Angst i sig selv er ikke usundt – det tjener jo netop det formål at informere os om, at der er noget potentielt farligt i gære, så vi kan tage vores forholdsregler. En eksistens helt uden angst er derfor hverken realistisk eller ønskværdig, og man kan sige, at hvis vi aldrig føler angst, er det simpelthen fordi, vi har for lidt at miste.
Farligt og usundt bliver det først, når vi lader angsten overtage styringen af vores efterfølgende adfærd. I stedet må vi vælge nogle gange at trodse vores angst og gøre, hvad der er nødvendigt alligevel.
Bliv endelig ved med at lægge din angst frem for Gud, og tag også imod andres tilbud om at bede for dig. Hver gang vi vender vores fokus væk fra angsten og i stedet mod fx Gud, som giver os håb og tryghed, har det i sig selv en lægende effekt.
Og så har Gud jo evnen til at helbrede selv de dybeste sår.
Hilsen Suh