Respekt for Islam og Koranen, tak!

Hvis vi som kristne forventer, at muslimer sætter sig grundigt ind i Bibelen inden de kritiserer kristendommen, kan de vel forvente det samme af osDet var med stor frustration, at jeg læste Svend Løbners artikel ”Hvorfor angriber muslimer kirker?” i Udfordringen i uge 33

Af Jesper Oehlenschläger
sognepræst ved Solvang kirke og indvandrerpræst ved Mødested Amager

På mange måder er Løbners artikel dybt problematisk, både fordi den indeholder en lang række grundlæggende fejl i tilgangen til forståelsen af Koranen, og fordi den problema-tiserer de kristnes forhold til muslimer på en ukorrekt baggrund.
I denne artikel er det mit mål, at påpege nogle af de fordrejninger Løbner foretager af Koranens budskab, samt at klargøre hvilke grundlæggende forudsætninger, der må være på plads, før man kan forsøge at tolke Koranens ord eller forsøge at forstå islam.

Med støtte fra den internationalt anerkendte islamiske koranfortolker, Ahmad Von Denfeer (´Ulum al-Qur´an) retter jeg hermed følgende fundamentale kritikpunkter af Løbners artikel:
For det første: En forudsætning for virkelig at forstå Koranens budskab er at man er muslim, ifølge Von Denfeer. På samme måde som vi som kristne mener, at man behøver Helligåndens vejledning for at forstå dybden af bibelens budskab, kan man vel spørge om vi egentlig som kristne kan forstå islam sådan ”indefra”. Uanset hvor dygtige vi er sprogligt eller eksegetisk, vil vores forsøg på at tolke koranen og forstå islam, altid være set fra vores perspektiv, ”udefra” om man vil. Man får det indtryk, at Løbner mener om sig selv, at han er i stand til at fortolke koranen ”som den virkelig er”, og det mener jeg er kritisabelt. For det andet: Man må være velfunderet i det arabiske sprog, før man kan drive korantolkning. Koranen er skrevet på arabisk og lader sig ikke bare sådan oversætte til dansk. En af de blandt muslimer mest anerkendte oversættelser af Koranen er Abdullah Yusuf Alis ”The meaning of the holy Qur‘an”. Ikke engang denne bog hævder at være en præcis oversættelse af Koranen, men en slags gengivelse af Koranen. Derfor burde Løbner afholde sig fra at drive tafsir af koranen (tolkning), med mindre, at han kan læse koranen på arabisk.

Enhver saglig artikel bør belyse en sag fra mere end en side, og det gælder ikke mindst Løbners artikel. Det ses ikke et eneste sted i artiklen, at Løbner forsøger at komme med forskellige tolkninger af Korancitaterne. Løbner udplukker frit de vers, han mener understøtter forståelse af, at muslimer faktiske har Koranens side, når de angriber de kristne. Det er simpelthen et for lavt akademisk niveau at lægge. Blandt de muslimske lærde er der enighed om, at man altid må søge mere end én tolkning af en pågældende korantekst, og det princip burde Løbner også følge.

Von Denfer m.fl. nærvner, at når man tolker koranvers, bør man forsøge at tolke ved hjælp af andre koran vers, der taler om samme eller lignende emner. Det samme gælder også fortolkning af bibelske tekster, man er nødt til at lade de bibelske tekster kaste lys over hinanden, hvis man vil udlede et generelt budskab af Bibelen. Det princip forholder Løbner sig helt frit til, og med hvilken ret kan man spørge? Løbner er særdeles selektiv i udvælgelsen af tekster, og søger ikke at forstå teksterne i forhold til andre korantekster. Med al tekstfortolkning, af såvel bibel- som korantekster, gælder det, at man altid bør se den i forhold til dens kontekst. Først og fremmes dens litterære kontekst: Hvad står der i versene før og hvad følger efter. Og for det andet, hvad er den historiske sammenhæng disse vers er blevet til i. Det vil være for omfattende i denne artikel at gå ind i kritik af de enkelte korancitater Løbner anvender, dog vil jeg påpege, at Løbner på flere fatale punkter tilsidesætter de grundlæggende pricipper om kontekstbestemmelse af koranens vers.
Desuden er der blandt de muslimske lærde enighed om, at når man forsøger at fortolke et vers i Koranen, bør man altid konsulterer hadith (samlingen af beretningerne om Muhammeds liv og gerninger), og derigennem søge at få klarhed over tekstens forståelse, de historiske sammenhænge m.m. Mit spørgsmål er, har Løbner gjort sig den umage at have set efter i Hadith efter en mulig tolkning eller baggrunds-viden til de vers, som han uden videre tolker? Eller har han konsulteret muslimske lærdes tolkninger af de pågældende vers? Jeg tvivler på det.

Løbner påstår, at man som muslim, kan legitimere vold mod civile med støtte i koranen. Dette er simpelthen forkert. Langt størstedelen af alle muslimer er fuldstændige enige om, at Koranen konsekvent afviser brug af nogen form for vold eller magt overfor civile mennesker. Så derfor er det forkert, når Løbner påstår Koranen legitimere vold mod privatpersoner. Koranen taler om frihed og respekt for andre mennesker, og forbyder nogen form for tvang i islam (Sura 2:256).
Ifølge Løbner er de kristne at betegne som vantro i muslimers øjne og kan derfor gøres til genstand for voldelige aktioner. Det er en påstand, som må afvises. Ifølge en del muslimske lærde, påbyder Koranen derimod, at man ikke skal begynde stridigheder, kampe mod andre, og man er kun berettiget til at bruge fysisk magt, hvis man selv er under angreb, eller ved at blive belejret af andre angribende magter (Sura 2).

Løbners påstand om at kristendommen er ”ordets” og islam er ”sværdets” religion er en grov forenkling af historien. Verdenshistorien kan desværre vidne om forbrydelser begået mod andre både af kristne og af muslimer. Som kristne kan vi kun skamme os over de korstoge, tvangsomvendelser, krige m.m. der er foretaget i Guds navn. Og det samme gør langt de fleste muslimer. Inden man kommer med påstande om, at Islam er en voldelig og kristendommen er en fredelig religion, burde man stille sig selv det spørgsmål: Hvem skriver historien? Det er muligt, at vestlige kilder vil fremstille historien sådan, men hvordan er historien i mellemøsten fx skildret i kilder fra disse områder? Igen må vi appellere større faglighed såvel som saglighed. At kalde muslimernes profet, Muhammed for en ”Landevejsrøver og en gemen morder” er simpelthen under bæltestedet. Man kunne spørge Løbner, bruger du sådanne udtryk i dit møde med muslimer? I så fald: åbner det for en god og respektfuld dialog?

Løbner burde have gjort meget mere ud af at forklare, at muslimer faktisk betegner kristne som ”bogens folk” som fortjener respekt og agtelse. Som kristne kan vi ofte opleve mere respekt om vores tro og vores Herre Jesus Kristus blandt muslimer end hos gennemsnitsdanskere. Når nogle Koranvers taler om ikke at have venskab med kristne, er der ikke tale om et generelt princip i islam, men om en historisk sammenhæng de pågældende vers er skrevet i, hvor muslimerne ved at være venner med de kristne, ville komme til at være i fællesskab med hyklere, mennesker der var uærlige og falske muslimer. Som kristne kan vi roligt engagere os i dialog og samarbejde med muslimerne, både i tværreligiøs dialog, men også i det fælles ansvar vi har for vores lokalmiljø og byer m.m.

Hvis vi som kristne forventer, at muslimer sætter sig grundigt ind i Bibelens tekster, deres baggrund og de tolkninger der findes, inden de kritiserer kristendommen, kan de vel forvente det samme af os. Hvad med, at vi som kristne satte os mere grundigt ind i islam, koranen, lærte arabiske og studerede, hvad de lærde havde at sige, før vi begyndte at skrive og udtale os kritisk om Islam og Koranen? Jesu kommer i bjergprædiken med den såkaldte ”gyldne regel” der lyder: ”Alt, hvad I vil mennesker skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem” (Matt 7:12). Som kristne ønsker vi, at muslimer skal være saglige og respektfulde i deres omgang med Bibelen, så må vi også være det i forhold til deres hellige bog, Koranen – og både sagligheden og respekten er en åbenlys mangel i Løbners artikel. Kære kristne brødre og søstre, lad os gå foran med respekt for muslimernes hellige bog, være saglige og velfunderede, det byder det dobbelte kærlighedsbud os !