Morgenbøn ruster os til dagens krav

Kære kvindelige læser.
Om bønnen i dit liv skriver du, at du kun beder nu og da. Du kender så alligevel til bøn. Det er da et godt, positivt udgangspunkt.
Du skriver bl.a., at du har bedt, når du var i nød. Det ser jeg som noget positivt, selv om vi selvfølgelig ikke skal begrænse vores bøn til, når vi er i nød.
Men det betyder utroligt meget for mange mennesker, at de har kunnet bede i nød, i ensomhed og i farefulde situationer.
For mange nutids-danskere er bønnen blevet et fremmed land. Men mange danskere er i dag i nød af mange forskellige årsager.
Jeg ville ønske, at nøden i denne tid måtte få mange til at tage skridtet ind i det land, hvor Jesus findes, og at mennesker på den måde måtte møde den levende Gud. Bøn er vejen til forbindelse med Gud, med hans Ånd, med hans frelse og med hans kraft og hans kærlighed.
Det er kun ved personligt at søge Gud og søge Jesus i bøn, at vi kommer til at få en personlig erfaring af Guds virkelighed og hans frelse.
Det er også ved bøn, at vi får hans kraft og hans hjælp ind i vores liv.
Guds kraft og Guds hjælp er der i Jesus Kristus. Men vi må søge den og åbne os for den. Og det sker ved bøn.
Derfor siger Jesus også til os (Matthæus kap. 7, vers 7): ”Bed, så skal der gives jer.”

Du nævner aftenbøn. – Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, mange flere mennesker, der beder en aftenbøn, end der er mennesker, der begynder deres dag i bøn til Gud.
Er det i grunden ikke lidt bagvendt?
Trænger vi da netop ikke ved dagens begyndelse til at søge Gud?
Har vi ikke netop brug for Guds ledelse og kraft til dagens gøremål og udfordringer fra om morgenen?
Du må ikke forstå det sådan, at jeg har noget imod aftenbøn. Slet ikke. Bliv endelig ved med aftenbøn.
Men kun at bede aftenbøn er for mig, at man udskyder forbindelsen med Gud til det tidspunkt, hvor dagens gøremål og kampe er forbi.
Jeg har i hvert fald oplevet, at dagens kampe og krav møder os, så snart vi vågner og går ud i dagen. Da er det allerede, vi har brug for Gud.
Vi skal gennem morgenbønnen rustes til at møde dagens krav, modgang og kampe.
Mange vil nok sige, som du gør, at de lærte aftenbøn som børn. Men jeg synes, at vi også bør lære vores børn at bede morgenbøn for på den måde at mødes med Gud ved dagens begyndelse.
Tid er et problem for mange danskere, også for kristne. Mange børnefamilier, især nok dem med små børn, har travle morgener.
Det kan synes svært at finde tid til bøn, især om morgenen. Men da er det, vi skal huske, at den tid vi tilbringer sammen med Gud, kommer vi aldrig til at mangle. Den får vi mangfoldig-gjort tilbage, – for at bruge et gammeldags udtryk.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Brev:

Kære Orla Lindskov
Efter at have fulgt med i din Brevkasse i et længere stykke tid, har jeg nu taget beslutning om, at jeg vil skrive til dig.
Jeg læser meget om bøn i din Brevkasse. Mange skriver til dig, fordi de ønsker din forbøn for både fysiske og psykiske lidelser.
Jeg ønsker også din forbøn, for jeg er selv syg og har været det i efterhånden en del år. Men jeg lever med det og har passet mit arbejde på trods af min sygdom.
Jeg vil for resten også gerne have en salvedug tilsendt. Jeg synes, det er ret fantastisk, at så mange får hjælp på den måde. Det tyder jo på, at Guds kraft og hjælp er tilstede. Men jeg har nok ikke søgt den og heller ikke været åben for den. Men din Brevkasse har i sandhed åbnet mine øjne for, hvor meget mere der er at hente fra Gud, også for mig, tror jeg.
Jeg vil til at søge Gud noget mere i bøn. Har du nogle gode råd angående det?
Jeg må ærligt tilstå, at bøn ikke har fyldt ret meget i mit liv. Jeg opfatter mig selv som en troende kristen. Men bøn har for mig været i perioder, hvor jeg har følt inspiration til det, og hvor jeg har oplevet nød. Jeg har nok ikke været vedholdende.
I mit barndomshjem lærte jeg og mine søskende at bede aftenbøn. Det synes jeg også, at jeg er fortsat med.
Men jeg må ærligt tilstå, at også min aftenbøn er skrumpet ind. Ofte er jeg faldet i søvn næsten inden jeg har fået startet. Jeg har indtil for nyligt arbejdet på fuld tid og er for det meste kommet træt hjem fra arbejdet til mand og børn.
Men nu er jeg blevet 62 og er gået på efterløn. Det er også i forbindelse med det, at jeg skriver til dig. Nu har jeg tid, og jeg føler virkelig en længsel efter at søge nærmere til Gud.
Mine tre voksne børn har det heller ikke for godt. Jeg har nok ikke været opmærksom på forbønnens betydning, før jeg læste om forbøn i din Brevkasse. Jeg vil i hvert fald til at bede forbøn for mine tre børn for fremtiden. Den beslutning har jeg taget i dag, hvor jeg også skriver dette brev til dig.
Med venlig hilsen
En kvindelig læser

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov
En meget stor tak til dig for den salvedug, min mand og jeg modtog fra dig for nogle år siden til vores søn, som ikke rigtigt voksede!
Han er nu højere end sundhedsplejersken havde forudset, at han overhovedet kunne blive.
Vi er meget, meget taknemmelige til vores trofaste Gud og til dig, som trofast gør hans gerninger.
Kærlig hilsen og Guds fred til dig og din familie.
L.

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov
Jeg vil gerne bede om din hjælp.
Jeg har lymfekræft og har nu fået en knude på halsen, som jeg vil bede dig sende mig en salvedug til. Salvedugen vil jeg lægge på lymfeknuden.
Jeg har før fået en salvedug, og den hjalp.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen
D.

Min oplevelse:

Kære Orla
Tak for min salvedug.
Det går godt med mine ben. Jeg læser din Brevkasse hver gang, den er i Udfordringen.
Du må have en rigtig god sensommer.
Hilsen fra
P.H.