Når tro sætter spor

I sidste uge brugte nogle af Udfordringens medarbejdere en halv dag på bøn og faste. Vi talte om Moses ved den brændende tornebusk. Om vore ressourcer, Guds planer og tegnene på, at Jesus snart kommer igen. Vi talte om vigtigheden af at søge Gud ligesom Maria – og om at tjene som hendes søster Marta.

Det blev også til en bønnevandring i den gamle brødremenighedsby, Christiansfeld. Byen er nu ved at blive renoveret og gjort klar til sin status som ’Verdensarv’. På turen gennem byen bad vi for strategiske institutioner: skolen, plejehjemmet, kirkerne og præsterne. Vi bad også uden for Brødremenighedens Søstrehus, det tidligere Ydre Missions Hus. Her skal der efter renoveringen være forskellige kulturtilbud – ikke missionsselskaber. Men også gennem musik og museer kan kristne pege hen på Jesus.

Ved den brændende busk fortalte Gud Moses, at han havde set, hørt og følt sit folks lidelser – og var kommet for at hjælpe dem. Derfor fik Moses den opgave at bede den egyptiske farao frigive folket. Derefter skulle jøderne drage ud i ørkenen for at tilbede Herren – og derfra fortsætte til Det forjættede Land. De skulle forlade et land med ét fjendtligt hedningefolk for at drage gennem ørkenen til et stort og godt land befolket med hele seks forskellige fjendtlige hedningefolk. En ufattelig og overvældende opgave…

Byen Christiansfeld blev til under bøn døgnet rundt.
Gud hørte, så, følte og handlede som reaktion på jødernes klager i Egypten.
Han hører det også, når kristne i Danmark beder for deres børn og unge i skolesystemet. Han velsigner de kristne skoler, så det kan mærkes på både de menneskelige relationer og det faglige udbytte.
Hvad kunne vi ikke have undgået af aktuelle skandaler, hvis folkene bag årets Melodi Grand Prix havde gået på Det Kristne Gymnasium? Det kunne have gjort godt både for budgettet, etikken og hele værdigrundlaget i den sag. Også holdningen til samfundets svageste og flygtningedebatten ville se meget anderledes ud, hvis vores land blev præget af den kristne tro og etik.
Som kristne har vi meget at give til samfundet. Guds tanker, kærlighed, velsignelse. Der er nok at bede om.
Lad os søge Gud. Og lad os så frimodigt lukke munden op for at præge vores samfund.