Over 60 deltagere på højskoleuge om bøn for Danmark

Tove Poulsen
Tove Poulsen

Det var den hidtil bedste Bedehus-højskoleuge, vi har haft, siger tidligere forstander Bent Christiansen.

Han er meget tilfreds med, at over 60 forbedere deltog i den højskoleuge, som Bedehus.dk havde arrangeret i sidste uge på Kolding Internationale Højskole.
Her var der undervisning af bl.a. Tove Poulsen (billedet), som er forbønsleder i Ungdom med Opgave i Sverige.

Desuden medvirkede Josef Kristensen fra Nations Embassy i København, Elon Jepsen, sognepræst ui Harte, Ole Madsen, præst Pinsekirken Esbjerg, Henri Nissen, redaktør Udfordringen, Moses Hansen, Vægterne og bedehuset i Holsted. Fra Bedehus.dk-gruppen medvirkede Claus Ågård, Peter Tinggaard, Åse og Erik Larsen, Rakul Kristiansen og Bent Christiansen. – Der er stigende interesse for at bede for Danmark. I en lang række kommuner er der nu dannet tværkirkelige bedegrupper, som beder for kommunen og landet, fortæller Bent Christiansen.