Hvorfor driver I mission blandt polske katolikker?

Kasia og Ronald er missionærer i Polen. Men er det nødvendigt? Næsten alle polakker er jo katolikker…

– I Polen er den katolske kirke meget dominerende, og derfor bliver alt, som ikke er katolsk, ofte set på som farligt. Vi har delt bibler ud, men de blev brændt, fordi de ikke var godkendt af den katolske kirke. Det fortæller Ronald Gabrielsen, som er missionær i Polen med sin kone Kasia og deres to børn.

– Hvad fik dig og familien til at flytte til Polen?
– I over 10 år har jeg rejst regelmæssigt til Polen. Jeg har selv været med til at arrangere flere kampagner og teamrejser. Polen har ligget mig på hjerte i mange år, og det er jo heller ikke helt unaturligt, da jeg har fundet mig en kone fra Polen, svarer Ronald, der selv er fra Norge.
– Jeg opdagede hurtigt, at polakker er utroligt åbne over for evangeliet. Nye statistikker viser, at ca. 50% af Polens befolkning går i kirke hver søndag. Og selv om det er en del af polsk kultur, så tror jeg også, det vidner om en længsel efter en åndelig dimension.

– Er der så brug for missionærer?
– Ja, for mange polakker er troen blot en tradition. Og der er kun få evangeliske kirker. En undersøgelse viser, at ud af Polens 2.500 kommuner, så er der 2.219, som ikke har en evangelisk kirke. Selvfølgelig kan der være husgrupper og andre uregistrerede menigheder i disse kommuner, men tallene viser, at mange byer ikke har en eneste evangelisk menighed. – Man skulle tro, at når et land har så få evangeliske kirker, så ville mange missionærer rette fokus mod Polen, men det er nu ikke tilfældet. Ifølge Operation World er der 168 udenlandske missionærer i Polen. Det betyder, at der faktisk er flere udenlandske missionærer i byen Berlin end i hele Polen tilsammen!

Det var en god tid i Danmark

Ronald mødte Kasia for ca. 11 år siden på en missionstur til Polen, hvor hun var tolk. Kasia er født og opvokset i byen Lublin, som ligger i det østlige Polen, hvor hendes mor stadigvæk bor. Det var derfor nærliggende at flytte til denne by, efter 10 år i Danmark, hvor Kasia og Ronald har fået 2 børn. Ronald har været pastor i Nakskov og Ikast og har været involveret i Torben Søndergaards Pionerskole. Desuden er det blevet til mange TV-programmer på lokal-TV og undervisning, der stadigvæk ligger på internettet. Rigtig mange har på den måde haft glæde af hans inspirerende undervisning.

– Min kone og jeg flyttede til Nakskov for sammen med Bruno Knutzen (Impact Church, Roskilde) at være med til at starte en pinsekirke der. Men vi vidste, at vi på et tidspunkt ville flytte til Polen. Da vor ældste datter blev født, besluttede vi at flytte, når hun nærmede sig skolealderen. – Men så havnede vi i Ikast, og jeg begyndte som pastor i Midtjyllands Frikirke. Der faldt vi rigtig godt til og oplevede også et godt fællesskab i Apostolsk Kirke. Dette gjorde, at vore Polen-planer havnede lidt i baggrunden, selv om vi ikke havde glemt dem helt. Men så en søndag, hvor vi havde besøg af Dan og Gudrun Toldam, fik Kasia og jeg et profetisk ord, som pludselig satte lys på de planer, vi havde gået med i mange år.

– Vi begyndte derfor at søge Gud og oplevede, at tiden faktisk var inde. Selv om vi vidste, at vi kom til at savne menigheden både i Ikast og Nakskov og alle andre gode venner, så oplevede vi, at høsten i Polen var stor og arbejderne få. Derfor bestemte vi os for at tage af sted. Og vi oplevede at gå i forudberedte gerninger, så flytningen, økonomien og skolegangen blev lagt til rette. Med hensyn til at lære sproget, så tror vi også på mirakler, siger Ronald håbefuldt med et smil, da han i øjeblikket selv forsøger at lære polsk.

Men de glemmer, at der er forskel på at møde en katolik, der er født på ny og elsker Jesus – og at møde en, som er vokset op i et religiøst system, der fortæller dig, at hvis du ikke betaler nok til kirken, så kommer dine forældre ikke ud af skærsilden

Brænder biblerne

– Det er anderledes at skulle kommunikere evangeliet i Polen, som er så religiøst. Spørger man nogen, om de tror på Gud, så vil de sandsynligvis sige “ja”. Hvis vi prøver at være lidt mere præcise og spørger, om de tror på Jesus, vil de også sige “ja”. Vil man være endnu mere specifik, kan man jo spørge, om de har taget imod Jesus, men også her vil de svare “ja” – for de tager jo imod Jesus hver gang, de går til nadver. – Her kan man godt begynde at blive lidt frustreret og presse på, om de virkelig har omvendt sig fra synd? Men igen vil de svare “selvfølgelig”, for det gør de jo hver gang, de går til præsten for at skrifte, forklarer Ronald.

– En anden udfordring er, at den katolske kirke i Polen er meget dominerende, og derfor bliver alt, som ikke er katolsk, ofte set på som noget farligt, siger han og tilføjer: – Vi har eksempelvis delt bibler ud, men de blev brændt, fordi de ikke var godkendt af den katolske kirke.

– Men er der ikke også troende katolikker? – I Skandinavien er der mange ledere, som lader sig fascinere af katolicismen. Men de glemmer, at der er forskel på at møde en katolik, der er født på ny og elsker Jesus – og at møde en, som er vokset op i et religiøst system, der fortæller dig, at hvis du ikke betaler nok til kirken, så kommer dine forældre ikke ud af skærsilden, siger Ronald, der mener, at mange forældre derfor tager det meget alvorligt, hvis deres børn bliver evangeliske kristne. Ifølge Ronald er det derfor en af udfordringerne ved at starte nye evangeliske kirker i Polen. – Det er naturligvis ikke alle katolikker, som tror på dette, men det er, hvad nogen i den katolske kirke lærer, siger Ronald.

Kom og bliv polsk korttids-missionær

Kasia og Ronald Gabrielsens vision er at plante nye kirker i Polen. Enten ved at være direkte involveret eller ved at inspirere og støtte mennesker, som har samme ønske.
– I første omgang vil vi dog ikke starte en ny kirke. Vi vil først knytte kontakter og for min del lære sproget. Men vi har allerede startet et internationalt fællesskab, hvor vi samler ca. 20 personer hver søndag. Selv om dette ikke er vores hovedfokus, så er det også et af behovene her i Lublin, hvor vi bor. Byen har over 3.000 internationale studenter, og der er ingen international menighed her i byen.

Vi har derfor snakket med en del pastorer her i byen, og de allerfleste er meget positive og ser behovet. – Vi ønsker at sætte fokus på mission og menighedsplantning i Europa. Og hvis nogle kunne tænke sig at være korttidsmissionær i Polen, så vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Vi har allerede haft en del mennesker boende hos os i de måneder, vi har været i Polen. Det betyder, at der er meget liv i huset, og de unge er også gode til at engagere sig i ungdomsmiljøet her i byen. Det har været til stor velsignelse for menigheden, og det er vi rigtig glade for, slutter Ronald.