Danskere brænder for at hjælpe Tanzanianske børn

I 17 år har missionærægteparret Tabitha og Torkild Jensen knoklet for at fortælle
Tanzanias børn om muligheden for en bedre fremtid gennem troen på JesusSom ung pige deltog Tabitha Jensen i et missionsmøde, hvor missionær Erna Conrad fra Tanzania prædikede.

Tabitha og Torkild nyder et roligt øjeblik i deres frodige have. Fotos: Frantz Olfert

Mens Tabitha lyttede, oplevede hun, at Gud talte klart i hendes indre og sagde: En dag bliver det dig, der skal arbejde i Tanzania.
– Jeg tænkte meget på det, som Gud havde sagt: En dag bliver det dig, Tabitha. Da jeg kun var omkring 12 år, gemte jeg disse ord i mit hjerte. Jeg fortalte det ikke engang til mine bedste veninder eller mine forældre – det var noget mellem Gud og mig, fortæller Tabitha.
– Mange år senere, da Torkild og jeg med sikkerhed vidste, at vi skulle rejse til Tanzania, fortalte vi det til vores forældre. Jeg husker tydeligt, hvordan min mor under tårer sagde: „Jamen far, kan du huske, da børnene var små? Da vi havde stuemøde, og en prædikant kom hen til os og sagde: „Der er en af jeres børn, som en dag vil blive missionær’?“
Senere blev Tabitha gift med Torkild, som først bestyrede sin fars vognmandsforretning og senere overtog den. Tabithas kald til Tanzania blev stærkere, og med årene kaldte Gud også Torkild.

Børn er deres kald

Tabitha og Torkild Jensen er udsendt af frikirken Betania Kirkecenter i Blåhøj og har på nuværende tidspunkt været 17 år i Tanzania, og de arbejder udelukkende med børn og unge, hvilket mange afrikanere har svært ved at forstå – de ser gerne, at det danske par holder kampagner rettet mod voksne.
– Da vi kom til Tanzania, kendte vi ingen, der arbejdede med børn. Vi kom på en mirakuløs måde i forbindelse med vores tanzanianske medarbejdere, Mary og Wilfred. Wilfred var skoleevangelist og tog med guitar fra skole til skole og havde alle religionstimerne, fortæller Tabitha.
– Wilfred og Mary havde fastet og bedt Gud om at sende nogle missionærer ud til dem, som skulle have samme nød for børnene, som de selv havde.
– Pludselig så vi helt klart, hvordan Gud arbejder, for når de fortalte om dengang, de fastede og bad, så fandt vi ud af, at på nøjagtig samme tidspunkt kaldte Gud på os hjemme i Danmark. Nogle i Afrika faster og beder, én i Danmark får en profeti, og andre oplever kaldet og går. Al ære til Jesus, siger en begejstret Tabitha.

Satser på børn i
muslimske områder

Tabitha og Torkild afholder såkaldte børnekampagner, hvor de rejser rundt med en mobil scene og prædiker for børn på en letforståelige måde. Kampagnerne holdes især i muslimske områder, og de samler ofte op til 1000 børn, som er meget åbne over for det, de hører.
Muslimske ledere er selvfølgelig imod, at evangeliet bliver forkyndt i deres områder, og forbyder ofte børnene at gå til disse møder, men det gør det blot endnu mere spændende for børnene og er på sin vis en rigtig god reklame.
Det er Tabithas og Torkilds opfattelse, at mange voksne muslimer er svære at nå med evangeliet, men børnene er meget åbne, og de er Tanzanias fremtid.
Driver skole med fattige og mulimske elever
Tabitha og Torkild driver en skole for omkring 300 børn i byen Usa River 20 km uden for Arusha (Amani Nusery and Primary School). 56 af børnene er såkaldte hjertebørn, der alle er sponsoreret fra Danmark.
En del elever kommer fra muslimske familier, men har opdaget, at den kristne privatskole er et rigtig godt uddannelsestilbud, også for deres børn. Den kristne tro er en del af undervisningen, og mange muslimske elever og deres familier berøres heraf.
Mange elever kommer desuden fra meget fattige hjem, hvor forældrene er enlige eller bor hos slægtninge, fordi børnenes forældre er døde. Alle børn får mad på skolen og har mulighed for at få vasket tøj.

Samarbejder med tysk kirkebygger

En tredje aktivitet, som missionærægteparret er engageret i, er bygning af kirker. Dette arbejde sker i samarbejde med Friedhelm Went-land, som er med i den tyske evangelist Reinhard Bonnke´s team.
Torkild ser måske et behov i form af en halvfærdig kirkebygning, hvorefter Friedhelm Wentland under sine jævnlige besøg bliver informeret og projektet diskuteres, og i mange tilfælde ender det op med en helt ny kirke finansieret og færdigbygget af Mr. Wentland.

Frantz Olfert