Opstandelsen forandrer alt

Troen på opstandelsen gør hele forskellen. Hvis Jesus er opstået, må vi indstille vores ’åndelige søgen’ og følge Ham.

I trosbekendelsen siger vi det, som millioner af kristne har sagt i over 1800 år: ’Vi tror på Jesus Kristus… pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.’

Gud er den opstandne

Vi tror på kødets opstandelse og det evige liv. Opstandelsen ændrer alt. Den bekendelse har store konsekvenser for vores liv. Med mindre vi har det som de folkekirkepræster, der ikke tror på opstandelsen som en fysisk virkelighed. De siger, at Jesus ikke opstod i kød og blod, men mere sådan i åndelig forstand. Det skal give håb i håbløsheden, og efter nat kommer dag og nye chancer osv. Så efter døden kommer vi ind lyset og svæver afsted i en uendelig oplevelse af glæde og lys. Men det er ikke dét, vi siger i trosbekendelsen – og det er ikke dét, Bibelen siger.

Spøgelser spiser ikke  fisk

Jeg vil gerne udfordre os til at lade vores tro på opstandelsen virke i vores liv. For Jesus rejste sig fra graven – i kød og blod, og viste sig for sine disciple og 500 andre, inden han for til himlen, hvor han sidder i dag i kød og blod ved sin Faders højre hånd.(Se Lukas evang. 24:36-43.) Jesus tog tilbage til himmelen, så Faderen kunne sende Helligånden. Jesus sidder ved sin Fars højre hånd og beder for os.

Der var ikke noget spooky eller mystisk over Jesus, da han pludselig stod frem for sine disciple og sagde: ’Fred’. De blev bange og troede, de så et genfærd. Fordi han lignede et? Nej! Men de havde set ham blive pisket til plukfisk og hængt på et kors for 3 dage siden. Det kunne ikke være Jesus. Døde går ikke rundt. Men Jesus siger: Føl mig. Mærk, at jeg ikke er et genfærd. Stik mig en fisk, jeg er sulten. Spøgelser er ikke sultne. Disciplene var både glade og skeptiske og fyldt af frygt. Opstandelsen er skræmmende og frygtindgydende og den forandrer alt – men den fylder os også med glæde og håb – hvis vi griber den i tro.

Tre udfordringer

Jesus er opstanden og har en krop og er kød og blod. Det er en udfordring på tre måder:
For dine tanker – det forandrer din måde at tænke på.
For din vilje – det forandrer den måde, du lever på.
For dit hjerte – det forandrer din relation til Jesus.

Dine tanker. Jesu opstandelse betyder, at han er Herre. Da Paulus besøger Athen, (Ap.G.17) møder han nogle filosoffer, som samles og taler om livet og vil snakke om nye guder – og de synes, det er vildt spændende, at Paulus taler med dem. (Det må være det, vi kalder religionsdialog). Paulus siger: Jeg kan se, I har et alter i byen for en ukendt Gud. Nu skal I bare høre: Ham kender jeg! Og de synes, det er vildt fedt – i begyndelsen. Sådan er det også idag. Det supercool at være åndeligt søgende og eksperimenterende.

Men så siger Paulus: Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, men nu befaler han, at alle mennesker skal vende sig til ham! Han har nemlig fastsat en dag, hvor han vil afsige sin retfærdige dom over alle mennesker i hele verden. Det vil han gøre sammen med den mand, som han har udvalgt til den opgave, og for at hjælpe alle mennesker til at tro det, har han oprejst ham fra de døde. Hvad er det, Paulus siger: Eftersøgningen er slut. Hvis Jesus er opstået fra graven – så er tiden for eftersøgningen slut: HAN ER HER. HAN ER OPSTANDEN.

Pludselig står Jesus der og vil spise fisk med remoulade og pomfritter.

Jesus dør aldrig mere

Jesus opstod ikke bare som alle de andre, vi hører om i Bibelen – hvor døde opstår igen. Elias opvakte sønnen af kvinden fra Shunem (2. Kongebog 6). Jesus opvakte Lazarus. (Lukas 11). Men de måtte rulle stenen væk, så Lazarus kunne komme ud. Og de måtte fjerne ligklæderne, så han kunne gå. Men Jesu ligklæder ligger bare i graven. Disciplene ser, at han er trådt lige ud af dem. Og tørklædet, som lå over Jesu hoved, lå pænt foldet sammen. Men da Jesus pludselig står foran disciplene, bliver de bange. For de sidder bag en lukket dør! Pludselig står Jesus der og vil spise fisk med remoulade og pomfritter.

Gravstenen var rullet væk påskemorgen – men det var ikke for at Jesus kunne komme ud. Nej, det var, så vi kunne komme ind og se den tomme grav og finde de forladte ligklæder. Jesus blev oprejst på en helt anden måde end Lazarus og alle andre. De måtte jo dø igen. Men Jesus Kristus brød dødens magt. Han besejrede døden, ydmygede den og tilintetgjorde den – han slog den ihjel! Død hvor er din brod? Jesus opstod i en helt ny dimension. Her er der ingen forgængelighed og forkrænkelighed. Her findes de fysiske begrænsninger ikke.

Derfor kunne han komme igennem en lukket dør – og fare til himmelen i sit nye opstandelseslegeme. Bibelen siger, at Jesus er den første i den nye slægt. Vores legemer vil forgå og vende tilbage til jorden. Men enhver, som tror, skal opstå i en ny slægt – til en ny virkelighed, som stadig er fysisk. Johannes mødte den opstande Jesus på øen Patmos. Her siger Jesus: “Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget. Skriv det ned, du ser!” (Joh. Åb. 1:17-19). Det betyder, at vi ikke længere skal søge svar i alle de forskellige religioner og filosofier.

Tid til en beslutning

– Jeg er opstandelsen, siger Jesus. Ikke bare en profet. – Jeg er sandheden, siger Jesus. Ikke endnu en filosof som peger i retning af en mulig sandhed. Men Sandheden. Det er svært for mange at tro på opstandelsen som en fysisk virkelighed. For opstandelsen betyder, at vi må opgive vores søgen og ikke længere kan leve vores liv præcis, som vi vil. Hvis Jesus er opstanden – så er sandheden, vejen og livet lige foran dig – og det er tid til beslutning.

Vil du følge ham og bøje dig for ham, som har nøglerne til livet og nøglerne til døden? Lukas siger: Vi så ham, vi følte ham, vi mærkede sårene i hans hænder, han spiste og drak sammen med os. Vi ved godt, det lyder sindssygt, for folk står ikke op af graven – men hvad kan vi gøre? Vi så ham! Enten må vi afskrive Lukas og Johannes og de andre som nogle løgnere – eller også må vi se i øjnene, at Livet selv, Sandheden selv, Opstandelsen selv står foran os. Vi må indstille søgningen og smide alt, hvad vi har i hænderne og følge ham.

Mange mennesker i dag lever, som om de skal have vredet hver en dråbe ud af det her liv, fordi det slutter en dag

Din vilje. Hvis Jesus er opstanden, forandrer det dit forhold til livet og denne verden. Hvis Jesus er kød og blod, betyder det, at vores fremtid er fysisk: vi skal leve i kød og blod.
Kødets opstandelse betyder ikke, at Jesus en dag, når du dør, tager dig væk fra den her forfærdelige jord, og så skal du svæve rundt i en evighed i en åndelig tilstand og synge lovsange og læse de dele af Bibelen, du ikke fik læst, mens du var på jorden. Nej, denne fysiske verden, som Gud har skabt, betyder så meget for ham, at han er kommet ind i den for at frelse den og genoprette den. Vores fremtid er den, som vi ser i Jesus. Vi får en krop, for verden betyder noget. Hvis vi tror på kødets opstandelse, så tror vi, at Gud vil genoprette sin skabning og himlen og jorden til dens fuldkomne oprindelige form og tanke. Vi skal bo og spise og drikke og elske og danse og kramme og kysse og nyde og mærke og føle.

Mange mennesker i dag lever, som om de skal have vredet hver en dråbe ud af det her liv, fordi det slutter en dag. Man forventer et liv efter døden, og jo det er vist nok uden sygdom og smerte – men ellers er det vist uden alt det, jeg elsker ved livet. Opstandelsen siger: Hold nu op med at være latterlig. Hvis vi forbinder os med ham, som har nøglen til døden og livet går vi ikke glip af noget som helst. Slap af. Opgiv noget for andre. Giv dine penge væk og invester i mennesker og i Guds rige. Sæt andre højere end dig selv. Vi går ikke glip af noget, hvis vi følger ham, som gav alt for os og satte andres behov højere, som blev alles tjener og lydig til døden på et kors. Gud elsker den her jord – og han har en fremtid for dig og mig, hvor vi skal mærke og smage og nyde livet – endog i dimensioner, der langt overstiger det, vi får lov at opleve nu. Selv den bedste rødvin, du har smagt, er ingenting i sammenligning med den, der skal blive serveret ved det store festmåltid, når Jesus kommer igen.

Slap af – lad os lade være med at stresse så meget over det, vi skal nå på 80 år – når vi nu har en evighed til at nyde alting i en endnu bedre udgave. Vi kunne vælge at investere mere tid og penge i andre og tage del i Guds store mission, så at flest muligt kan få lov til at nyde det liv, som venter ved opstandelsen. Der bliver holdt fest i himlen for ethvert menneske, som vender om til Gud – og griber ud efter den opstandne Jesus som Guds Søn. For det bedste ligger forude for os alle sammen. Tjen ham, som er opstandelsen og livet. Så kommer du ikke til at gå glip af noget som helst. Opstandelsen betyder, at den her verden er værd at kæmpe for. Ikke en spurv falder til jorden, uden at Gud ved det, han har omsorg for hele sin skabning. Rejs dig op og kæmp for det, som er på Guds hjerte – andre mennesker, din næste, din nabo, din familie, din kollega – de betyder noget.

Når man har mistet, gemmer man ting, som minder om den, man har mistet.

Dit hjerte. Hvis Jesus er opstanden, kan vi erfare ham i vores liv som en virkelighed – og ikke kun som en inspiration. Jesus siger: Føl på mig. Jeg er en virkelighed. I skal ikke kun relatere til mig som en åndelig inspiration eller en tanke. Maria Magdalene skynder sig ud til graven påskemorgen og møder den opstandne Jesus som den første. Det var ikke nok for hende, at han var et eksempel og en inspiration fra fredag til søndag. Det er, som om Maria tænker: Jeg kan ikke nøjes med inspiration, jeg må mærke dig, Jesus, vide du er her. Og Jesus siger: Føl mig. Du kan erfare mig som en virkelighed – hver dag. Hvordan ved vi, at disciplene oplevede, at de havde Jesus hver dag? De mistede gravstedet – i 150 år var der ingen, der vidste, hvor han havde ligget. Hvordan kan de have mistet det gravsted? Når man har mistet, gemmer man ting, som minder om den, man har mistet.

Den eneste forklaring på at disciplene ikke dyrkede gravstedet, må være, at de oplevede, at han var dem nær, hver dag. Opstandelsen betyder, at Jesus lever videre, ikke bare som en inspiration, men som en virkelighed. Det kan vi også få lov til at erfare. Men det kræver, at vi bøjer os for Jesus som Herre. Han skal have lov til at forandre vores liv og vores perspektiv på, hvad der er vigtigt. Det kræver, at vi er som Maria Magdalene – den prostituerede, som Jesus frelste. Hun vidste, at hun var en synder – som Jesus viste stor nåde. Hvis ikke vi ser os selv som nogen, der har brug for frelse, vil Jesus kun være en inspiration for os. Så vil vi ikke komme til at erfare ham som en, der kommer helt tæt på og bliver virkelig for os. Kun Maria’er erfarer Jesus som en virkelighed. Kun mennesker som ved, de ikke er bedre end Maria, erfarer Jesus som en virkelighed.