Ortodoks julefest med jøder og muslimer
Den 7. januar fejrer det ortodokse St. Gerasimus kloster i Israel deres julefest med at spise lam, og både jøder og muslimer spiser medJORDANDALEN, DECEMBER 2004: Der bliver ikke holdt julegudstjeneste i kirken i St. Gerasimus kloster mellem Jeriko og Jordanfloden i år. Et jordskælv rystede klosteret i februar, og det er stadig farligt at gå ind i kirken.
– Her kommer mange mennesker til jul, så det er trist, at vi ikke kan bruge vores kirke under julefesten, siger munken Pachomios fra Grækenland, mens han skodder sin cigaret. Skikkene har åbenbart ændret sig en smule siden klosterets grundlægger, eremitten Gerasimus, levede sit asketiske liv på brød, dadler og vand.
Assam Embran Hashlaman, som viser rundt på St. Gerasimus, peger op på store sprækker i det dekorerede kirketag. I et hjørne står der flere bøtter med sand og sten, som er blevet fejet op fra kirkegulvet. Hashlaman ved ikke, hvornår man igen kan benytte kirken .
– Den græsk-ortodokse kirke fejrer jul den 7. januar efter 40 dages faste uden kød. Efter nattebønnen får man en suppe med lidt kød i. Næste formiddag får man så en kraftig kødret, hvor vi her på stedet serverer lam, for der kommer både jøder og muslimer til måltidet, og de spiser ikke svin. Alle kan melde sig som deltagere i julefesten, og vi regner med, at der kommer et par hundrede personer. Og vi sender ikke nogen bort, siger Hashlaman.
– Er du ked af, at I ikke kan bruge kirken til jul?
– Jeg er muslim og fejrer ikke jul, svarer kirkeguiden.
-I dette kloster er der en hule, hvor Maria og Josef overnattede med Jesusbarnet, da de var på flugt fra Betlehem til Egypten, fortæller Assam Embran Hashlaman.
Nogen mener, at grotten var i selve klosteret. Andre mener, at den ligger et stykke nedenfor. Men ifølge den kirkelige tradition ligger den i det mindste et eller andet sted på klosterområdet.
Inde i rummet, hvor grotten angiveligt har været, er der farverige ikoner, som kun lige lyses op af små olielamper. I et glasskab ligger der ben fra gamle munke, som endte deres liv i ørkenen. De har sikkert ligget der under flere hundrede års julefejringer. Benene er ganske vist helt udtørrede, men i Orienten er den slags stadig en del af familien.
Klosterets grundlægger, St. Gerasimus, var inspireret af Euthymius, som grundlagde klosterbevægelsen i Det Hellige Land. St. Gerasimus slog sig ned i grotten, hvor Jesu familie hvilede sig. Senere kom der flere munke til, og de byggede et kloster op omkring eremitten i 455.
St. Gerasimus skal have været en from mand. En dag var han for eksempel i gang med at lave et kors, da en løve kom hen til ham. Den rakte sin pote frem, og den fromme mand trak en torn ud. Siden fulgte løven St. Gerasimus i tykt og tyndt.
I dag er det stadig muligt for folk, som søger stilhed, at komme til klosteret. Det koster ikke mere end tre sekel (knap fem kroner) at se klosteret.
