Fremtidsmusical fortæller om en frelser

Fremtidsmusical på Hestlund Efterskole.
Fremtidsmusical på Hestlund Efterskole.

Årets musical på Hestlund Efterskole handler om fremtidens samfund, hvor overmennesket uden følelser og med chip i hjernen har fortrængt den oprindelige befolkning.

”The VIRUS – Inspiration til påsken” hedder musicalen på Hestlund Efterskole. Det handler om en frelser, men handlingen udspiller sig et godt stykke ude i fremtiden. I fremtidssamfundet er overmenneskene ensrettede og udødelige. De har alle en chip i hjernen og en i øjet, som forbinder deres liv til en super server.

Den sikrer, at de konstant koncentrerer sig om skønhed og succes. Hvis man føler noget, tager man en maske på, som gennem chippen i øjet afkoder følelser. Men så sker fejlen. Der dyrkes et barn, der forbliver sig selv. Han er en virus i systemet, og han får måske kontakt til underverdenen. Virus skal væk. Han skal findes! Han er en trussel mod det eksisterende samfund.

Forventningen om et barn

I Underverdenen bor de mennesker, der er efterkommere af dem, der gik under i overmenneskernes bestræbelser på at blive udødelige. De prøver at overleve under jorden. Og her er der en fortælling om et barn, som skal dyrkes i oververdenen. Han er den virus, som kan smelte super serveren ned og frigøre mennesker under og over jorden. Det gælder om at finde ham.

Travlhed på Hestlund

Lige nu er elever og medarbejdere i gang med mixe musicalen, så der bliver noget for øjet, øret og hjertet. For hvem er vi, hvor kom vi fra, og hvad er menneskeværd? Musicalen spiller på Hestlund Efterskole den 25. og 26. marts kl. 19.30, og der er gratis adgang for alle under 18 år. For voksne koster det 40 kr. inkl. kaffe.