Det ender godt
Den seneste måned har vi talt en del med vores børn om, hvorfor vi fejrer påske. Vores ældste er fem nu og forstår konceptet nogenlunde.
Forleden, da jeg læste i Bibelen, bad han mig om at læse højt for ham. Jeg begyndte med David og Goliath. Jeg fortsatte med bespisningen af de 5000 og Jesus, som befaler over vind og storm. Og så ramte jeg korsfæstelsen. Kan man godt læse sådan en barsk historie for et barn på fem? Jeg ved det ikke, men han ville gerne høre den, og så prøvede jeg at skære en smule ned på de drabelige detaljer – og at skynde mig hen til opstandelsen.
Min generelt begejstrede søn – han synes stort set, at alt nyt er fedt – udbrød: ”Det er min yndlingshistorie!” Jeg undrede mig, for han tør ikke se tegnefilm, som bare har antydningen af en spændingskurve, så jeg spurgte, om historien ikke var lidt for uhyggelig. Men han udbrød: ”Nej mor. Det ender altid godt, når det er med Jesus.”
Jeg tabte næsten underkæben. For han kunne ikke have mere ret. Det gør det jo.
Det ser ikke nødvendigvis sådan ud. Slutningen ligner måske kors og død og ødelæggelse. Men med Jesus er det ikke slutningen, når det ikke er godt. Der er en opstandelse bagefter, som vender alt det, som så mørkt og håbløst ud, på hovedet. Jesus tabte ikke til synd og død. Han vandt over synd og død.
Jeg kan så godt lide den lille historie, hvor man forestiller sig djævelen og dæmonernes jubel i Jesu dødsøjeblik – sekunder før det går op for dem, at det, der ligner deres ultimative sejr, er den ultimative udhulning af syndens magt i menneskers liv.
Det ender godt. Det gælder også dig, som synes, at livet er håbløst i dag. Som er fanget i sygdom, selvhad, fattigdom, mørke, håbløshed. Det ender godt. Hvis Jesus er med, og det ikke er godt, er det ikke slutningen. Så må du blive ved med at lytte, for om lidt kommer den store fortæller til historien om opstandelsen.
Jeg ved ikke, hvilken form for opstandelse, Gud har til dig. Jeg ved ikke, hvor lange dine tre dage i gravens skygge er. Men jeg ved, at der er håb. For med Jesus ender det ALTID godt.
Påsken er slut for denne gang. Vi er endnu engang efterladt med Jesu gode slutning til at gå ud og leve vores liv på. I en verden, som skriger på gode slutninger, har vi fået et budskab, som lover en evig god slutning. Tør vi læse den højt? Tør vi tro på, at den rækker helt ud i virkeligheden og kan give ægte håb til dem, som er uden håb? Jeg ved ikke, om vi altid tør. Men jeg ved, at vi er kaldet til det…
