Skal du se, før du kan tro?

Stig Christensen Pastor emeritus Tidl. formand for Dansk Oase
Stig Christensen
Pastor emeritus
Tidl. formand for Dansk Oase

Tro med øjnene eller tro med hjertet. Hvad er vigtigst?

”Vi har set Herren”, siger disciplene. ”Jeg tror det ikke”, svarer Thomas, ”medmindre jeg får naglemærkerne at se”.

Ugen efter fik Thomas lov til at se naglemærkerne og mulighed for at stikke en finger deri. Det overbeviste Thomas, han faldt på knæ for Jesus og bekendte: Min Herre og min Gud.
Jesus svarer: Nu tror du, da du har set med dine øjne, salige er de, der ikke har set med deres øjne og dog tror.
Da Jesus vandrede fysisk omkring var der mange, der så og hørte ham uden at komme til tro. Der var også mennesker, der blev helbredt af ham og endnu flere, der overværede nogle af hans mirakler uden at komme til tro. I Danmark i dag har næsten alle hørt om Jesus, og flertallet har også hørt nogle af hans ord, men de fleste danskere bekender ikke som Thomas: Min Herre og min Gud.

Hvad kræves der for at blive frelst?

Paulus siger: Hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses (Rom.10,9).
Man må tro med sit hjerte og bekende med sin mund for at blive frelst. Hvad vil det sige at tro med hjertet?

At tro med hjertet
Mange mennesker vil se, før de kan tro. Men alligevel fører mirakler ikke altid til tro.
Mange mennesker vil se, før de kan tro. Men alligevel fører mirakler ikke altid til tro.

Så længe hjertet slår, lever et menneske. Livet er vigtigere end alle tanker, alle oplevelser, al rigdom og al magt. Uden liv er der ingenting. Den kristne tro er liv, og livet er knyttet til hjertet. Derfor tales der om, at Kristus bor ved troen i hjertet.
Når han gør det, skabes der overbevisning om ting, man ikke kan se med sine fysiske sanser og fast tillid til det, man håber.
Den levende kristentro har det på samme måde som livet selv: Man ved, at man lever, og man ved, at Jesus Kristus lever, selv om man ikke kan bevise det over for en vantro.

En vigtig bøn

Det er vigtigt at bede bønnen: Jesus Kristus, tag bolig ved troen i mit hjerte, således at jeg bliver overbevist om, at du er opstanden og lever i dag.
Naturligvis kan et ydre tegn, en helbredelse eller en åbenbaring skabe en levende og sand tro. Men saligheden ligger ikke i det ydre, men i det indre, i genfødelsens mirakel af det indre menneske.
Thomas bekender med sin mund: Min Herre og min Gud. Bekendelsen med vor mund er afgørende for vor frelse, men ofte er vi feje og bange og frygter mennesker mere end Gud. Ingen kan sige Jesus er Herre uden ved Helligånden, derfor er det vigtigt at bede: Kære Jesus, fyld mig med Helligånden, således at jeg frimodigt bekender dig som Herre og Gud.

Jesus er Herre, og Jesus er Gud. Som Herre er han herre over himmel og jord, og han er også den herre, der skal dømme enhver på dommens dag. Som Gud er han i besiddelse af en magt, der overgår al lov og ret. Han har magt til at tilgive, at lade nåde gå for ret. Jesus tilgav mennesker deres synder. Farisæerne og de skriftkloge vidste, at kun Gud selv har magt til at tilgive, derfor anklagede de Jesus for gudsbespottelse og stræbte ham efter livet.
Hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.
Gør det!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Søndagens tekst: Joh. 20:19-31

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus viser sig første gang for disciplene
19Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. »Fred være med jer!« sagde han. 20Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.
21Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.« 22Derefter åndede han på dem og fortsatte: »Modtag Helligånden! 23Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.«

Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple
24En af disciplene ved navn Thomas, også kaldet »Tvillingen«, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25De andre disciple fortalte ham bagefter: »Vi har set Herren!« Men han svarede: »Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!«
26Den følgende søndag var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!«
27Så vendte han sig til Thomas: »Kom her med din finger,« sagde han. »Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!« 28»Min Herre og min Gud!« udbrød Thomas. 29»Nu tror du, fordi du har set mig,« sagde Jesus. »Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.«
30Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.


Artiklen fortsætter efter annoncen: