Politikere tillod kønsskifte for kun et år siden
Jens Ove Kjeldsen
folketingskandidat for
KristenDemokraterne i
Midt- og Vestjylland
I dag torsdag den 11. juni er det et år siden, at Danmark fik en lov om juridisk kønsskifte. Loven blev vedtaget med støtte fra alle partier i den røde fløj samt Liberal Alliance.
Stine Brix (Enhedslisten) kaldte modstandere af loven for forstokkede.
Özlem Cekic (SF) ville gå et skridt videre, idet hun ville have fjernet transseksualitet fra diagnoselisten, uanset at WHO har den med på listen.
En sådan sag er medvirkende til, at KD har valgt at søge samarbejde til blå side, på trods af væsentlige uenigheder, hvor KD vil gøre sin indflydelse gældende.
På homotropolis.com jublede man med ordene: ”Danmark får verdens bedste lov om juridisk kønsskifte.”
Procedure for juridisk kønsskifte er følgende: 1) Udfyld og indsend en ansøgning om at skifte dit juridiske køn. 2) Efter 6 måneders refleksionsperiode skal ansøgningen bekræftes. Derefter modtager man et nyt cpr-nummer. Der står om det: ”Ingen kirurgi, ingen diagnose, ingen vurdering – det er helt din egen beslutning, og din alene.”
Loven trådte i kraft den 1. sept. Den 5. havde 123 personer søgt, sidst i sept. var det steget til 209 ansøgninger.
Denne lov giver problemer for præsterne. En præst, som ikke ønsker at vie homoseksuelle, kan bede sig fritaget, men det kan han/hun ikke, hvis den ene part har fået juridisk kønsskifte.
Nogle politikere på Christiansborg (primært i Venstre og SF) ønsker at give præster mulighed for fritagelse. Et stort flertal siger desværre nej. Fx begrunder den konservative Charlotte Dyremose sit nej med, at hun frygter, at det vil komme til at ramme kønsopererede og ikke kun dem, der har skiftet køn juridisk.
KD vil have denne lov bragt til ophør efter valget, hvis du hjælper KD ind.