Watermark på ny Danmarks-turné
Internationalt musikteam bruger tre en halv måned i DanmarkDen kristne musikgruppe Watermark har netop været i studiet for at indspille en cd. Nu venter tre en halv måneds turné rundt om i hele landet.
Watermark består af syv unge kristne, fem amerikanere, en canadier og danske Bodil Christoffersen fra Ryomgård. Alle har de stillet sig selv til rådighed i 12 måneder for at rejse rundt i verden og formidle det kristne budskab gennem deres musik.
Teamet, der netop nu besøger Danmark, er kun et blandt flere, som har den amerikanske ungdomsbevægelse Youth Encounter i ryggen.
Danmarks-turneen er arrangeret i samarbejde med Indre Missions Musiksekretariat, som har haft flere Watermark-teams på dansk visit gennem de sidste ti år.
Denne gang medvirker Watermark ved en lang række arrangementer på skoler, i kirker, på kristne lejre, i konfirmandklubber og meget andet.
– ole