Herren ynkedes over den sørgende

Verdens bedste budskab er, at Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10).

De fortabte er dig og mig. Vi ville ikke have noget håb for evigheden, hvis ikke Gud havde valgt at komme os i forkøbet og gribe ind til frelse for os, mens vi endnu var hans fjender (Rom 5,10), ja, mens vi endnu var åndeligt stendøde (Ef 2,1).

Vi ville aldrig selv have fundet på at opsøge Gud, og derfor kom Jesus til verden for at opsøge og frelse os. Det er evangeliet, og i denne tekst om opvækkelsen af enkens søn i Nain møder vi en stærk forkyndelse af dette.

Jesus opsøgte mennesker

Da Jesus gik på Jorden, var han i højeste grad opsøgende. Han kunne godt have valgt at oprette en lille mirakel-biks på et gadehjørne i Nazaret og så ellers vente på, at mennesker kom til ham, hvis de ville ham noget. Men Jesus vælger en anden strategi: han går ud på vejene, vandrer fra by til by, og opsøger selv de mennesker, som knap nok ved, at han eksisterer.

Begravelsesoptoget i Nain giver på intet tidspunkt udtryk for nogen forventning af Jesus. Ja, det er tilsyneladende en ren ”tilfældighed”, at de støder ind i Jesus. Men nogen tilfældighed er det naturligvis ikke. Det er Jesus, der bevidst opsøger det fortabte. Ingen i skaren, og da slet ikke den afdøde, har på noget tidspunkt gjort noget særligt for at fortjene sig til Jesu hjælp, ja, en dødeopvækkelse var slet ikke i deres tanker som en mulighed. De bliver ganske enkelt opsøgt midt i den dybeste afmagt over for dødens endegyldighed.

Syndens løn er død, men…

Netop i den afmagt og fortabthed griber Jesus ind. Og det er præcis samme sted, at han ønsker at gribe ind i dit liv, altså der, hvor du har mistet alt andet håb for livet og evigheden.
Det fantastiske er, at Jesus ”ynkes” over moren til den døde. Ligesom du og jeg, så havde hverken den afdøde eller hans mor fortjent nogen ynk fra Jesus. ”Syndens løn er død”, står der i Rom 6,23, og at døden hersker i verden, er derfor udelukkende vores egen skyld.
Gud ville have været i sin gode ret til at lade os sejle vores egen sø, og Jesus ville have været i sin gode ret til at ignorere begravelsesoptoget i Nain, uden at nogen af os ville kunne bebrejde ham noget.
Men det gør Jesus ikke. Han opsøger og frelser. Ja, mere end det: han ynkes. Det græske ord, som bruges her, betyder helt konkret en mærkbar følelse i kroppen af medlidenhed.

Guds barmhjertighed mod os er ikke en overlegen og kold barmhjertighed, men en stikkende følelse af medlidenhed i Guds hjerte. Vi er i os selv fjender af Gud, ja, vi hader Gud og alt, som har med ham at gøre. Men Gud gengælder vores had med inderlig kærlighed, og det at blive opsøgt af en sådan kærlighed er det eneste, som kan skabe en gengældt kærlighed til Gud i vores hjerter. Vi kan aldrig selv. Vi kan kun være døde.

Først må du være fortabt

Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte. Derfor må du være fortabt for at blive frelst. Du bliver ikke frelst fordi, du har været god nok til at opsøge Jesus, nej, du bliver frelst, fordi Jesus opsøger dig og opvækker dit hjerte fra døden.
Det kan Jesus gøre, fordi han selv er gået i døden i stedet for dig. Jesu opvækkelse af enkens søn var ikke et trylletrick, men en særdeles virkelig og smertefuld overførsel af ”syndens løn” fra den døde til ham selv. Frelsen er gratis for dig, men kun fordi den kostede Jesus alt.

Dagens tekst kalder dig til at se, at det er dig, der ligger på båren i fuldstændig afmagt. Du er fortabt. Men teksten kalder dig også til at se, hvordan Jesus ser dig og ynkes over dig med inderlig kærlighed, selvom du ikke har fortjent andet end din fortabthed. Sig derfor i dag Gud tak for, at han kom for at opsøge og frelse netop dig.

Søndagens tekst: Luk. 7:11-17

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Jesus opvækker enkens søn i Nain
11Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige. 12Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget. 13Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. »Græd ikke!« sagde han. 14Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. »Unge mand,« sagde han, »rejs dig op!« 15Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor. 16Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. »En stor profet er midt iblandt os,« sagde de. »Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.«
17Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.