Brigther Konference i Aarhus Valgmenighed
Fra den 14. – 17. oktober er der Brigther Konference for de 17-30-årige. I år afholdes konferencen i Aarhus Valgmenighed.
Brigther er en ungdomskonference på tværs af kirkeretninger. Den afholdes hvert år i efterårsferien – i år for 4. gang. Formålet er at skabe en national tværkirkelig konference, hvor unge kristne fra hele landet kan stå sammen og prise Gud.
Talere fra udlandet
I år er James Murray fra Australien en af hovedtalerne. James er ledende præst i C3 kirken i Cronulla, Australien og har tjent den lokale kirke siden han var ganske ung.
Han får selskab af Seth Yates fra USA, som er lovsangsleder og forkynder. Seth har tjent i International House of Prayer (IHOP) i Kansas City i 7 år som underviser og lovsangsleder.
Sidste år havde ca. 400 tilmeldt sig Brigther, og endnu flere deltog på aftenmøderne. Det er første gang, Brighter afholdes i Aarhus