Kursus for alene-forældre i påsken

Der er et også et liv, efter at man har mistet sin ægtefælle, understreger KFUM/KFUK.

Onsdag den 23. marts – fredag den 25. marts er der Aleneforældrekursus på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Kursets tema er Gennem livet med sten i bagagen. Teolog Flemming Rishøj fra Esbjerg og Birgitte Nørgaard Andersen, Herning, der er lærer og psykolog, vil holde foredrag. Under kurset vil der også være bl.a. gudstjeneste og mulighed for gåture og samtaler med foredragsholderne.

Hvordan komme videre?
Mange mennesker oplever at blive ramt af personlige katastrofer.
– Påskens oplæg handler bl.a. om: Menneskesyn – sorg – nederlag – livsglæde, og hvordan vi kan opmuntre hinanden – og leve med glæden som base…trods alt.
Hvordan kan man overhovedet bevare troen på en kærlig Gud, når det hele ramler? – Eller: har selv Gud og hans engle fået stress? Med andre ord: hvordan kommer jeg videre? hedder det i oplægget til Alene-forældrekurset.