Kristne kvinder vil befri muslimske kvinder – med kærlighed

Kvinder i Aglow har fået en ny forståelse af deres muslimske medsøstre – i stedet for frygt og had vil de møde dem med forståelse og kærlighed – og fortælle dem om JesusMåske er islams dage talte. Kvinderne i den kristne organisation Aglow har i hvert fald fået en vision om, at Gud selv vil optrevle islam, som man trevler en strikketrøje op.
Profetien kom frem i 1991, netop som kommunismen til alles store forbløffelse brød sammen i Sovjetunionen og hele Østeuropa i løbet af ganske få uger.
Det var svært for kvinderne på Aglows internationale konference i Orlando at forstå profetien. For de fleste havde det nok som Diane Moder fra Pennsylvania, som sidste år blev udpeget til leder af islam-indsatsen.
– Jeg må indrømme, at jeg både frygtede og hadede islam. Jeg var bange for, at de skulle komme og overtage vores land, siger hun.
Kvinder fra Aglow i 159 lande var samlet, og de bad Gud om hjælp imod den trussel, som de anså islam for at være. På det tidspunkt havde Khomenis rædselsregime i Iran vist, hvordan man behandlede kvinderne der, og i Irak huserede Saddam Hussein med vold og terror i islams navn. I Mellemøsten blev Israel angrebet med terror af „hellige krigere“ – og den 11. september for tre et halvt år siden fik verden sig endnu en voldsom rystelse over islamisk terrorisme.

Diane Moder (th) sammen med Aglows danske leder, Inger Porsen, under besøget i Danmark
Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.