Nigeria: 21 piger frigivet – men 197 mangler stadig

CNN har fulgt sagen om de bortførte piger, hvis familier anklager Nigerias muslimske regering for ikke at gøre nok. Sidste år viste CNN en Boko Haram-video, hvor pigerne trygler om hjælp.
CNN har fulgt sagen om de bortførte piger, hvis familier anklager Nigerias muslimske regering for ikke at gøre nok. Sidste år viste CNN en Boko Haram-video, hvor pigerne trygler om hjælp.

Regeringen tilbageholder et tidligere gidsel. Nu skal kirken inddrages, mener pigernes præst.

Terrorgruppen Boko Haram har løsladt 21 af de 275 kristne skolepiger, som blev kidnappet i Chibok i april 2014.

Det oplyser menneskeretsorganisationen World Watch Monitor den 13. oktober.
Pigerne blev overgivet til den nigerianske hær i Bornos hovedstad Maidugiri. Borno er den delstat, hvor Boko Haram hidtil har stået stærkest, oplyser en talsmand for præsidenten.

I de to et halvt år, der er gået siden kidnapningen af de 275 piger fra kostskolen i Chibok, har bortførelsen skabt store overskrifter verden over. Også USAs førstedame Michelle Obama er involveret i kampagnen #bringbackourgirls.

To piger fundet i maj

Løsladelsen af de 21 piger er den første positive udvikling siden to af pigerne blev fundet i maj.
Den kristne pige Amina Ali Nkeki blev fundet den 17. maj i Sambisa-skoven nær grænsen til Cameroon. To dage senere oplyste Nigerias hær, at de havde befriet endnu en pige, Serah Luka.

Nkeki undslap sammen med sit barn og den Boko Haram-soldat, hun var blevet tvunget til at gifte sig med. Hun gik i forbøn for soldaten, som hun mente var blevet tvunget ind i terrorgruppen.

Kritik af regeringen

En måned senere lød der kritik af regeringen fra medlemmer af “BringBackOurGirls” (BBOG). De mener, at Amina Nkeki bliver tilbageholdt af regeringen og frygter, at hun bliver behandlet som om hun er muslim – hvilket hun ikke ville have valgt frivilligt.

Nigerias muslimske præsident Muhammadu Buhari har lovet, at regeringen vil gøre alt for, at pigen modtager den pleje, hun har brug for, så hun kan vende hjem igen. Men i BBOG hæfter man sig ved, at hun ikke har fået lov til at vende tilbage til sin kristne familie – selv om det ville have hjulpet hende efter de traumatiske oplevelser.

- Nu må kirken på banen for at hjælpe, mener pastor Joel Billi. De fleste af Chibok-pigerne er fra hans kirke.
– Nu må kirken på banen for at hjælpe, mener pastor Joel Billi. De fleste af Chibok-pigerne er fra hans kirke.
Hver eneste tæller

Pastor Joel Billi af Ekeklesiya Yan’uwa Nigeria (EYN) Church, har fortalt World Watch Monitor, at 201 af de kidnappede piger hører til hans kirke.
– Jeg ville have fejret det, hvis bare en person var blevet frigivet. Jeg er meget, meget lykkelig over, at 21 af dem nu er frie. Mit hjerte glæder sig også til at snart … vil de fleste af dem – om ikke alle – blive frigivet. Da jeg hørte nyheden sagde jeg til menigheden, at det nu er på tide at tage ud for at tale med den føderale regering. Kirken burde være i forreste linje her, for vi ved stadig ikke, hvor Anima, som blev befriet for flere måneder siden, nu er henne. Vi har blandede følelser om hele sagen, forklarer præsten.

Forhandlingerne slog fejl

I september afslørede regeringen for første gang detaljerne i de fejlslagne forsøg på at få frigivet pigerne. Forhandlingerne, som kørte af sporet tre gange, startede i juli 2015, kort efter at præsident Buhari var blevet indsat.

Én gang gik det galt i sidste øjeblik, efter at præsidenten havde accepteret at frigive fængslede Boko Haram soldater. En anden gang skete det, fordi nogle nøglepersoner i Boko Harams forhandlingsteam blev dræbt.

I august i år frigav Boko Haram en video, som viste nogle af Chibok-pigerne, der så ud til at være både traumatiserede og fysisk svækkede. En maskeret mand krævede frigivelse af millitsmedlemmer, mens en af pigerne bad sine forældre appellere til regeringen.

Piger genkendt fra video

I april frigav Boko Haram en anden video, som blev vist på CNN og tilsyneladende var optaget juledag 2015. Her bønfaldt 15 piger Nigerias regering om at samarbejde med terrorgruppen for at få dem befriet. Pigerne sagde, at de blev behandlet godt men ønskede at være sammen med deres familier.

Flere af forældrene kunne ud fra videoen i Maiduguri identificere nogle af pigerne. To mødre genkendte deres døtre, mens en tredje identificerede fem af de forsvundne piger, oplyste Reuters.
Mindst 18 af forældrene er siden bortførelsen døde af stress-relaterede sygdomme, tre er blevet dræbt af terrorister, mens mange andre lider af stress-sygdomme.

Sex som ’jizya-skat’

De fleste af pigerne menes at være blevet tvunget til at konvertere til islam. Man frygter også, at de er sexslaver og tvunget til ’ægteskab’ med deres kidnappere.
En rapport fra Nigeria’s Political Violence Research Network med titlen “Our Bodies, their Battleground” (Vores kroppe, deres slagmark) afslører, hvordan den kristne minoritet i det nordlige Nigeria er blevet behandlet siden 1999. Rapporten beskriver, hvor uhyggeligt effektivt det er at angribe kvinder og piger, fordi det har en altødelæggende knock-out effekt i hele befolkningsgruppen.
Hele familier og kristne samfund bliver ”vanæret”. Mænd vil ofte afvise hustruer, som har været ofre for voldtægt. Også børnene lider og føler skam.

Rapporten viser, at der er tale om en bevidst taktik fra Boko Harams side. Når kvinder og børn lider, skaber det nemlig frygt i befolkningen, så de lettere accepterer politisk-religiøse ændringer.
Terrorgruppen har prøvet at retfærdiggøre brugen af voldtægt ved at kalde det “sex som jizya”, dvs. en erstatning for den skat, ikke-muslimer bliver afkrævet som ’beskyttelsespenge’.

For de hundreder af kvinder og piger, der har været kidnappet af Boko Haram, slutter prøvelserne heller ikke med løsladelsen.
I stedet for at blive hyldet for deres mod oplever mange at blive udstødte blandt deres egne. De bliver stemplet på grund af deres tilsyndeladende forbindelse med Boko Haram, påpeger det humanitære nyhedsmedie IRIN.
Andre, som er blevet gravide på grund af kidnappernes voldtægter, oplever at blive vanæret og beskyldt for at ’avle fremtidige Boko Haram soldater’, siger IRIN.

Skuespiller Angelina Jolie har som FN-ambassadør kæmpet mod voldtægt brugt som våben i krige og konflikter.
Skuespiller Angelina Jolie har som FN-ambassadør kæmpet mod voldtægt brugt som våben i krige og konflikter.
Voldtægt er terror-politik

Skuespilleren Angelina Jolie har som FN’s særlige ambassadør talt om voldtægt som en ”politik, hvis mål det er at terrorisere og ødelægge samfund”. Hun har bl.a. talt til politikere i Storbritannien om IS’ brug af voldtægt.
– Det er et meget effektivt våben og det centrale i deres terror og deres måde at ødelægge samfund og familier på, når de angriber og umenneskeliggør deres ofre, påpeger hun.

Jolie har mødt piger i krigszoner, som er blevet voldtaget igen og igen og solgt for så lidt som 40 $. I 2014 var hun med til at arrangere et globalt topmøde i London, hvor repræsentanter for over 100 lande deltog. Formålet med topmødet var at skabe opmærksomhed om brugen af seksuel vold – især voldtægt – i krige og konflikter.

Seneste nyt fra CNN er at Nigerias regering forhandler om løsladelse af 83 Chibok-piger. 114 andre menes at være døde eller radikaliserede, og nogle vil vælge at blive hos kidnapperne, fordi de er blevet gift med dem.