Indre Missions formand:
– Der spilles hasard med kirkens omdømme

Der var skarp kritik af både Thorkild Grosbøll og folkekirkens biskopper, da
IM-formand Christian Poulsen holdt sin formandsberetning i weekenden. Men IM’s Hovedbestyrelse fastholder, at Indre Missions plads er i folkekirkenVEJLE – Altså, hvis biskopperne stiller sig uden for kirkens orden, er det først og fremmest dem, der har et problem. Det fastslog Indre Missions formand, sognepræst Christian Poulsen, i sin formandsberetning på Indre Missions årsmøde i Vejle.Beretningen blev den forventede knivskarpe kritik af folkekirkens biskopper, vielse af homoseksuelle og præsten Thorkild Grosbøll. Men beretningen blev også endnu et klippefast og kærligt ja til at blive og kæmpe i den folkekirke, som Indre Mission både historisk og formelt har knyttet sig til. Et forhold, som gennem årene har budt på svære kriser, men som en meget stor del af IM’s tusinder af venner over hele landet ikke kan forestille sig at undvære.
Blandt dem Christian Poulsen og resten af den selvsupplerende Hovedbestyrelse, hvis tale, IM-vennerne lytter til.
– Kirken er der, hvor Ordet lyder, og sakramenterne forvaltes ret. Kirken er ikke bundet til tid og sted, til personer og institutioner, men til de troendes forsamling, til menigheden, sagde Christian Poulsen.
– Dårlige biskopper kan ikke i sig selv være et argument for at forlade en kirkeordning eller anbefale andre at gøre det.
I stedet opfordrede han til at vende blikket indad. Hvis vi vil have vækkelse i folkekirken, må den komme indefra, ved at vi selv omvender os.

I den efterfølgende debat vovede teolog Claus Dahl fra Århus at argumentere imod formandens holdning til folkekirke-spørgsmålet. Han har valgt ikke at blive præst i folkekirken, fordi han ikke kan forene den tjeneste med sin samvittighed. En reaktion, som dog ikke fik Christian Poulsen til at mildne sit udspil.
– Jeg kan ikke læse, at vranglære skal få os til at skippe en menighed og finde en ny. Men jeg læser, at vi skal gøre op med vranglæren, fastslog han.
I øjeblikket er medlemskab af folkekirken obligatorisk for ansatte i IM og bestyrelsesmedlemmer i lokale IM-samfund. Om der skal justeres på den regel, afgør Hovedbestyrelsen til efteråret.
Indtil da opfordres IM-venner til at slå koldt vand i blodet og i stedet glæde sig over, at det heller ikke i denne omgang lykkedes biskopperne at få indført et autoriseret ritual for vielse af homoseksuelle par i folkekirken.

Formandsberetningen bød dog også på en lang række kritiske sværdhug til den folkekirkelige situation, som siden sidste årsmøde har budt på en genoplivning af Grosbøll-sagen og biskoppernes beslutning om i nogle af landets stifter at indføre en kirkelig velsignelse af homoseksuelle par. Desuden besluttede samtlige biskopper ikke at fordømme homoseksualitet hverken menneskeligt eller kristeligt.
– Der er tale om en biskoppelig genistreg. Man undfanger et gespenst, der hedder fordømmelse. Herefter anvendes og tolkes begrebet ikke entydigt. Det afholder dog ingen fra at skyde gespenstet ned med brask og bram. Man skal ikke være ekspert i at læse mellem linjerne i debatten for at forstå, at fordømmelse især er noget, folk på kirkens højrefløj giver sig af med.
Poulsen understregede derefter, at der ifølge Ny Testamente ikke er fordømmelse for den, der er i Jesus Kristus.
– Men i det samme Ny Testamente er der en række forhold, der er under lovens dom. Blandt andet vrede, griskhed, egoisme, tyveri, hor, homofilt samliv, druk og løgn. Og både loven og evangeliet er så at sige designet af Gud.
– Derfor siger det sig selv, at ingen kan sætte andre hverken under eller uden for fordømmelse. På samme måde siger det sig selv, at ingen, hverken biskopper eller vi andre, kan legitimere så meget som et enkelt af de forhold, der er under lovens dom.
Han understregede, at biskoppernes forsøg på at bortforklare Bibelens fordømmelse af homoseksuel praksis er at blande lov og evangelium sammen eller helt at afvise talen om loven. Og hvor lovens dom ikke må lyde, kan evangeliets trøst heller ikke lyde.

Til sagen om Thorkild Grosbøll, som nu er vendt tilbage til sin prædikestol i Taarbæk, kunne Christian Poulsen blot konstatere, at der pt. ikke kan rejses læresager i folkekirken. At man derfor i praksis kan lære og tro hvad som helst. Og at ingen behøver tage præsteløftet særligt alvorligt.
Den situation har fået både kirkefolk og flere andre til at ryste på hovedet af folkekirken.
– Der spilles hasard med kirkens omdømme og troværdighed, konkluderede Poulsen, der fik klapsalver og skulderklap for sit mod til at stå frem, selv om posten som formand for Indre Mission altid har været øretævernes holdeplads.