Forældrene, der blev væk

Mette er narkosesygeplejerske og Martin er journalist i en større dansk by. Jørgen går i 2c, og Lena går i 5c. Hele familien Lautrup er engageret i den lokale menighed, de deltager jævnligt, men står ikke med ansvaret for noget… Martin er rolig, dygtig og respekteret som journalist, og da han hovedsaligt dækker politik, er det ofte, at han også er af sted om aftenen. I dagtimerne skal han stadig på kontoret, men heldigvis er der skole-fritidsordning, så børnene ikke altid skal være alene, da det er tit, at Mette ikke har fri. Både Mette og Martin tager nemlig ekstra vagter, nu hvor børnene er større. På den måde kan det nemlig snart blive muligt for familien at få et hus med en større have, hvor de kan være sammen som familie og hygge sig.

Søn med slag i
En dag ligger der en besked på telefonsvareren og et brev fra Jørgens klasselærer. Jørgen har banket en af de andre drenge fra 2c, fordi de beskyldte ham for at have stjålet en Gameboy. Jørgen har normalt ikke et voldsomt temperament, så det undrer Martin og Mette. Men det undrer dem også, at han har en Gameboy. Det tager hårdt på dem, for det var ikke mere end fire måneder siden, at Lena var begyndt at gå sammen med nogle af de ”hårde” elever fra 8a. Mette havde fået det at vide af en af deres venner, der var lærer på skolen. Men det viser sig, at Jørgen har taget penge fra deres husholdningspung, når han var ude og købe ind til familien, og da de andre drenge af misundelse begyndte at drille ham, vidste de slet ikke, hvor ømt et punkt den Gameboy var, og hvorfor Jørgen reagerede, som han gjorde.
Lena har ikke selv lyst til at blive som dem hun går med, men hun synes det er fedt at hænge ud med nogen, der tør give udtryk for, hvad de mener om skolen og ”systemet”, som de kalder det, og efterhånden synes hun ikke, at det er så forkert, det, de siger.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.