Troens matematik

Vi falder let i samme grøft som Filip, så vi går glip af Guds indgriben i vores liv.

Hvordan ville kirken se ud, hvis der blev anvendt lidt mere tro og lidt mindre regnemaskine? Jesus sætter Filip på prøve med sit spørgsmål i denne beretning. Der er et behov her. Hvordan skal vi møde det?

Straks går regnemaskinen igang. To hundrede dagslønninger mindst – og hvor er der lige en bager med så meget brød? Mulighederne er hurtigt brugt op, og konklusionen er: Det er umuligt!

Så er der Andreas. Han er ikke lige så belastet af regnemaskinen. Han kommer med drengen, som har fået en lidt for stor madpakke med. Der er mere, end han selv har brug for, så han kan godt give lidt af det ud.

Men hvad er det, til så mange? spørger Andreas. Det er befriende, at han ikke allerede har regnet ud, hvor mange det kan række til. I stedet kommer han til Jesus med den smule, han kan finde.

Selv om det er tøvende, så er det dog et udtryk for tro til Jesus: Vi har noget her, vi kan give. Hvad vil du have, at vi skal gøre med det?
Det ville være meget at påstå, at Andreas viser sig som en troshelt her. Det er tøvende. Det er tvivlende, men han kommer til Jesus med det, han har, og ønsker at vide, hvad Jesus vil gøre. Det er begyndelsen til et under i den helt store skala.

Guds forvaltere

Vi er forvaltere for Gud. Spørgsmålet er blot, hvad det er, vi skal forvalte? Vi skal forvalte det, vi har fået betroet – det vi har! Men endnu mere handler det om, at vi forvalter det, Jesus siger. Når vi ser ud over verden, er behovene uendelige. Hvordan skal vi kunne gøre noget ved det?

Alt for let falder vi i Filips grøft. Vi bruger regnemaskinen og finder meget hurtigt ud af, at vi i det store billede intet kan gøre. Vi vil altid have for lidt. Det lammer os, så vi fristes til at gøre vores tro til noget rent åndeligt.

Men Guds rige handler om hele mennesket. Jesus siger, at vi ikke behøver at bekymre os om mad og tøj. Det vil Gud sørge for. Han har omsorg for mennesket. Det viser Jesus sine disciple på en helt konkret og praktisk måde i denne beretning.

Gud ønsker også at sørge for vores fysiske behov. Han er i stand til at give os, hvad vi har brug for, uanset omstændighederne. Men alt for ofte kommer regnemaskinen i vejen og hindrer os i at få det, som Gud egentlig gerne ville give os.

Bare vi i stedet havde tro til Gud, at han kan gøre undere, og at han ved bedre end os! Så kunne vi komme med det, vi har, og sige: “Jeg har det her, hvad vil du have, at jeg skal gøre?” Vi er forvaltere af det, vi har, men endnu mere af det, Jesus siger.

Lytte og handle

Gud længes efter et folk, som vil lytte til ham. Et folk, som vil tro ham. Han har planer, som overgår vores vildeste fantasi. Det eneste, Gud behøver for at gøre undere i dagens Danmark, er mennesker, som vil lytte til, hvad han siger, og som derefter er villige til at handle på det.
Det må have været mærkeligt for disciplene at få folkene til at sætte sig og gøre sig klar til at spise. De havde ingen mulighed for at vide, hvad Jesus ville gøre. Fordi de var villige til at gøre noget, som kunne være endt med en ret pinlig situation, blev det muligt for Jesus at gøre underet.

Gå i tide

Beretningen slutter af med, at de vil gøre Jesus til konge her og nu. Selvfølgelig! Så var de jo garanteret mad i al fremtid. Jesus skynder sig at gå. Det er ikke det, han skal endnu. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvad vi ville gøre, hvis vi oplevede et lignende under?
Ville vi også skynde os væk fra al opmærksomheden?

Artiklen har tidligere været bragt i 2013.

Søndagens tekst: Joh. 6, 1-15

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Bespisningen af de 5000
1Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen. 2En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge. 3Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene. 4(Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.) 5Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.
Senere på dagen sagde han til Filip: »Hvor kan vi købe brød, så alle de her mennesker kan få noget at spise?« 6Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre. 7Filip svarede: »Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.«

8En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde: 9»Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?«
10»Sig til folk, at de skal sætte sig ned,« sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn. 11Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene, 12og alle spiste sig mætte. Så sagde han til disciplene: »Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.« 13Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.

14Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: »Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!« 15Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.