Det åndelige liv i havesprog

For mange år siden købte vi et lille rækkehus i Farum – netop på denne tid af året. Haven så trøstesløs og lidt uoverskuelig ud for nybegyndere som os, selvom den kun var på størrelse med et frimærke.

Da jeg første gang skulle gå i gang med at bruge de ny indkøbte haveredskaber, og jeg åbnede terrassedøren, så var det med et lille suk: Hvordan i alverden griber man det an? Med lidt sund fornuft og Google – mon ikke man kunne komme langt?

Men der skete noget meget inspirerende: Jeg hørte en stemme indeni, der spurgte: ”Må jeg være sammen med dig om det?” Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var den stemme, jeg har lært at kende, siden jeg var en lille pige, nemlig Guds stemme! Så tydelig, klar og livgivende.

”Vi” gik i gang, og efter at have fjernet gamle blade, grene og kviste, fandt ”vi” ret hurtigt frem til den største trussel og fare for en have, man ønskede at se blomstre og i vækst: ukrudtet!
Mens jeg hev og trak i alle slags af den art, blev jeg ’undervist’ om ukrudtet som symbolikken i mit indre liv.

• Ukrudt dræner dét, der skal vokse. Det suger al næring og saft fra de blomster og planter, der skulle pynte og bære frugt. I stedet for at stå i fuld styrke bliver de svækket og bærer kun lidt frugt.
• Ukrudt dræber dét, der skal vokse. Nogle ukrudtsplanter vokser op ad træer, og det ser meget dekorativt ud, men det suger saften ud af træet, så det dør. De snylter sig til deres egen vækst på træets bekostning.
• Ukrudt formerer sig i en fart. Afhængigt af hvilken slags, kan ukrudt gennemføre flere ’generationer’ på en sommer, ved at spire frem, blomstre og sprede modne frø i en livlig kontinuitet!
• Ukrudt kan være giftigt. Danmark har måttet gå til kamp mod fx ’kæmpe-bjørneklo’, som er uønsket, fordi den fortrænger alle andre plantearter, og mest fordi dens saft er giftig. Berøringen med saften skal omgående behandles, ellers opstår alvorlige hudskader.

Lad Helligånden hjælpe

Nu kunne der fortsættes med mange oplysninger og praktiske gode råd, men tilbage til vores åndelige liv, vores indre univers: Guds stemme, den Hellige Ånds stemme, spurgte:
”Må jeg hjælpe dig med at fjerne dét,
– der dræner din åndelige indsigt og kraft?
– der er ved at dræbe livskraft for noget, der skal vokse sig stort?
– der formerer sig og destruktivt optager alt for meget plads i dit indre?”

Da Jesus gik på denne jord, mødte han mange mennesker, der bad ham om hjælp. Dét, Jesus kunne, var at se, hvad deres hjerter var optaget af: Bekymringer, egen præstation, frygt, at være behagesyge, jalousi, sygdom, religiøsitet, besættelser, ondskab… Alt dette mødte Jesus med det modsatte: Trøst, ydmyghed, kærlighed, styrke, lægedom, sandhed og godhed. Hans ord virkede som ukrudtsbekæmpelse, hans tilstedeværelse blev til den tiltrængte indre befrielse fra livsdrænende rodnet.

Jesu død og opstandelse har taget magten af ukrudtet, som er et billede på barrieren mod at forstå og modtage hans betydning for os mennesker. Efter Jesu død og opstandelse kunne han frigive sin Ånd. Denne Ånd skulle bo i os menneskers indre liv og sørge for kendskab til og bekæmpelse af alt, hvad der dræner, formerer sig og dræber hans åndsliv og åndsblomstring.

Modenhed i Kristus

Med ord fra brevet til Kolossenserne kapitel 1, 27-29 ønsker jeg dig, at denne måned giver dig gode oplevelser med ukrudtsbekæmpelse i både den ydre og den indre verden!
”Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse
også gælder ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid. …Vi underviser og retleder jer alle sammen med det formål, at hver af jer må nå frem til fuld modenhed i Kristus. Det er det mål, jeg arbejder og kæmper for med Guds kraft,
som virker mægtigt i mig”

Ugens prædiken kan også læses på netkirken.dk

Søndagens tekst: Joh. 16, 16-22

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Sorg skal vendes til glæde
16 Snart ser I mig ikke mere, men lidt senere vil I se mig igen.« 17 Da spurgte disciplene hinanden: »Hvad mener han med, at vi snart ikke skal se ham mere, men at vi så lidt senere får ham at se igen? Og hvad mener han med, at han skal gå til Faderen, 18 og at det skal ske snart? Vi forstår det ikke.« 19 Jesus var klar over, at de ønskede at spørge ham om det, så han sagde: »I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde. 20 Dét siger jeg jer: Denne verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig – men I vil sørge og græde. Bagefter vil jeres sorg blive vendt til glæde. 21 En kvinde glæder sig ikke til den smerte, der er forbundet med at føde, men når barnet er født, glemmer hun smerterne af glæde over, at et lille menneskebarn er kommet til verden. 22 Det samme gælder jer. I er ikke glade lige nu, men vi skal ses igen, og da skal I opleve en glæde i hjertet, som ingen kan tage fra jer.