Kan de mægtige dyr fra Jobs Bog være en form for dinosaurer?

En udskæring på en tempelmur i Cambodja fra slutningen af 1100-tallet forestiller en dinosaurus, en stegosaurus for at være helt præcis. Spørgsmålet er, hvordan så nøjagtige skildringer kan være lavet for tusind år siden, hvis dinosaurerne uddøde for mange millioner år siden?

Spørgsmål: Kan Behemot, som vi møder i bl.a. Jobs Bog kap. 40,15, evt. være en form for dinosaurus eller lignende? Det samme gælder for Livjatan, som vi kan møde i bl.a. Job. 41,4.

Svar: Normalt undviger jeg spørgsmål, som er relateret til jordens alder, fordi det stadig kun er ganske få forskere, som ud fra et rent videnskabeligt standpunkt forsvarer en ung jord. Der er ikke (som med evolution) en organiseret, ikke religiøst motiveret, videnskabelig opposition til den konservative geologi, og en ung jord er derfor indtil videre sværere at forsvare. Hele problematikken omkring gammel vs. ung jord er også et meget omfattende felt, som jeg ikke har viden nok til at debattere, men her er, hvad jeg tør sige om emnet.

Dinosaurer i Biblen vil være ensbetydende med, at de tidsangivelser, som placerer dem millioner af år tilbage, er forkerte. Der er derfor to fortolkninger: Ungjordskreationister er generelt enige om, at dyrene beskrevet i Job er dinosaurer, mens gammeljordskreationister har bud på Behemot som værende fx en flodhest. Ifølge beskrivelsen er dens hale som et cedertræ, hvilket passer dårligt med flodhesten. Ingen nulevende dyr passer på beskrivelsen.

Har man ingen problemer med en ung jord, ligner dinosaurerne Diplodocus eller Apatosaurus gode bud på Behemot. Livjatan kan ifølge eksperterne være en Plesiosaurus.
Det er et faktum, at der findes hundredetusinder kunstneriske gengivelser af dinosaurer fundet især i Nord- og Sydamerika og Asien. Det er tegninger, figurer og brugsgenstande med meget udførligt udformede skildringer af dyr, som kun kan ses som dinosaurer. Skildringerne er så vellignende sammenlignet med moderne forsknings rekonstruktioner, at der ikke er tvivl om, hvilke arter der er tale om.

Spørgsmålet er, hvordan så nøjagtige skildringer kan være lavet, for et par tusinder år siden, når dinosaurerne uddøde for mange millioner år siden. Hvis ikke der var et fasttømret paradigme vedrørende en 4-5 milliarder år gammel jord, ville et flertal formodentlig mene, at de folk, som lavede tegningerne og figurerne, naturligvis har set dyrene i levende live. Ligesom med evolutionsteorien er der i tilfældet med dinosaurtegningerne tale om, at man tilsidesætter fornuft og observation til fordel for at fastholde et bestemt paradigme.

Det er også et faktum, at frisk og stadig elastisk væv fra en T-Rex er fundet af palæontolog Mary Schweitzer i Montana i 2005. I stedet for at man lod rokke ved de traditionelle tidsangivelser for, hvornår dinosaurerne levede og uddøde, valgte man at diske op med en række hypoteser om, hvordan proteiner, som før regnedes for meget hurtigt nedbrydelige, pludseligt kunne være bevaret i 65 millioner år. Man vil for alt i verden ikke tage tidsangivelserne op til overvejelse, og der er derfor ikke umiddelbart udsigt til en objektiv dialog om, hvorvidt Behemot og Livjatan kunne være dinosaurer.