Neerskov til Solidaritets 25 års jubilæum i Polen

Pastoren er blandt de tre danskere, som er inviteret.
De andre er Uffe Ellemann-Jensen og Niels Helveg Petersen.Den polske regering har i anledning af 25-året for stiftelsen af modstandsbevægelsen Solidaritet inviteret 1.000 fremtrædende personer til Warszawa og Gdansk fra den 29. august – 1. september.

– Jeg mødtes flere gange med Henrik Jankowski (Lech Valencas skriftefader) som var med i Solidaritet. Da de alle blev arresteret, og der kom en hemmelig ledelse, mødte jeg også nogle af dem under krigstilstanden, fortæller Neerskov.

Blandt de prominente gæster nævnes den tidl. amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, Tjekkoslovakiets tidl. præsident Vaclav Havel, den tyske udenrigsminister Joschka Fischer, tidl. sikkerhedsrådgiver prof. Z. Brezinski, USA, Sergiej Kovaliov, russisk menneskerettig-hedsforkæmper.
Fra Danmark er kun de to tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen og Niels Helveg Petersen inviteret – og stifteren af Dansk Europamission, pastor Hans Kristian Neerskov, som formand for „Den Internationale Sakharov Komité“.
Til jubilæet udkommer en bog på engelsk – og senere andre sprog, „Solidarinosc and Solidarity“, hvor cirka 70 personer er blevet bedt om ganske kort at skrive om deres personlige erfaringer, refleksioner og erindringer og kontakten med Solidaritet. Her er pastor Neerskov også med. Bogen udkommer den 9. september, hvor den polske ambassade i Bruxelles danner rammen om festlighederne, og hvor bogen vil blive givet til EU-politikere.

Mere end fagforening

I den vestlige verden anså man kun Solidaritet for at være en fagforening, fordi journalisterne ikke forstod kristendommens betydning i opgøret.
– I virkeligheden var Solidaritet Den katolske Kirkes frihedsbevægelse imod det kommunistiske undertrykkende styre, mener Neerskov.
– Samtidig var det en vækkelsesbevægelse indenfor Den katolske Kirke, som især berørte arbejderne, som ofte gik i strejke.
Da samledes de på fabrikkerne – ikke med øl og vodkaflasker – men med bibler og til bedemøder, fortæller Neerskov.
Solidaritet fik en afgørende betydning for kommunismens fald i Polen, som derefter fulgte i andre østeuropæiske lande.

Rådgav biskop
Pastor Neerskov mødte i den periode flere gange kirkens primas Josef Glemp.
I en samtale sagde kardinal Glemp til Neerskov, at han var bekymret over kommunisternes krav om, at kirken skulle adlyde det verdslige styres ugudelige love, og at det splittede kirken, fordi bispekollegiet var uenige om, hvordan man skulle takle dette.
Neerskov syntes, det var enkelt, da han mente, at kommunisme var grundlagt på løgn og uretfærdighed, mens kristendommen var funderet på sandhed og retfærdighed:
„Næste gang, Deres Hellighed bliver præsenteret for en ny lov, som regeringen forlanger, at kirken skal bøje sig for, da spørg Dem selv: ’Er det sandt og retfærdigt’? Hvis ikke Deres Hellighed kan svare ja til begge spørgsmål, så er der en konstruktiv grund til at afvise regeringens krav.“

Sagde nej til
præsidenten

Ti dage senere kunne man i de vestlige aviser læse, at kardinal Josef Glemp nægtede at forhandle med præsident Jaruzelski, idet han kaldte ham en løgner.
Polen var det eneste land i Østblokken, hvor kommunismen ikke formåede at knække „moderkirken“.
Her byggede man uden tilladelser nye kirker i al hemmelighed inde midt i høje majsmarker, hvor de blev rejst på en nat af færdige elementer på det fundament, som allerede var støbt. Derefter opholdt de troende sig i dem døgnet rundt i flere måneder, så myndighederne ikke turde rive dem ned.
Hans Kristian Neerskov har fortalt om sine oplevelser i flere bøger, bl.a. i bestselleren „Hvor Øst og Vest Mødes“.
Henri.