Prosatekster vækker barndommen til live
Barndommen ligger langt bagude, men fylder stadig, måske mere og mere med årene. Den pensionerede journalist Claus Grymer griber tilbage til sin egen barndom, og i 60 korte prosatekster genopliver og gendigter han forholdet til de for længst afdøde forældre.
Barndommen på Mors var både tryg og helt almindelig for præstesønnen Claus Grymer, men der var så meget, der ikke blev talt om, så meget tavshed og blufærdighed.
I bogen dykker Claus Grymer ned i erindringen og genkalder sig fåmælte samtaler og situationer, hvor handlingen talte mere end ord.
Det er der kommet nogle fine, sansende tekster ud af, som mange især ældre sikkert vil kunne genkende deres egen barndom i.
Tag bare dette fine billede på farens kærlighed, som sjældent blev udtalt, men vist:
”Når far om morgenen havde bakket bilen ud af garagen, lod han den stå i tomgang på gårdspladsen, parat til mor når hun skulle køre hen på skolen hvor hun underviste. Det var en slags kærlighedserklæring fra ham til hende. Han havde svært ved at give udtryk for den på en mere direkte måde. Hvor meget dette pinte ham, afslørede han i sine sjældne selskabstaler til mor, taler hvor han i blufærdige bisætninger erkendte sin manglende evne til at sætte ord på sine følelser. Men hver morgen overlod han hende en bil der var en smule mindre kold end den ville have været uden hans kærlighed”.
Flere af teksterne indeholder dialoger snart med faren, snart med moren. Samtaler, der bliver begyndt, men aldrig helt afsluttet. Det bliver ved det observerende, det dagligdags, men stoppes altid dér, hvor følelserne risikerer at komme i spil. Meget forbliver usagt.
Men netop dét er det spændende. Dét, der gør teksterne interessante, fordi der er dybder, som kalder på eftertanke. Dagligdags foreteelser bliver pludseligt betydningsfulde på en ny måde.
Hans forældre ville sikkert have fundet det upassende med den åbenhed, hvormed han beskriver forholdet til dem på, i hvert fald i første omgang – skriver Grymer – men jo længere man når hen i bogen, jo stærkere står den kærlighed, der binder det hele sammen. Det er dén kærlighed, det hele handler om.
Det er en velskrevet, åben og kærlig tekstsamling til eftertanke.
Claus Grymer var i 40 år kulturmedarbejder ved Kristeligt Dagblad, men er nu pensioneret. Han har udgivet en række digtsamlinger og romaner, og har før haft fat i erindringsstoffet, bl.a. i 2014-udgivelsen ”Skumringsforventninger. Af en endnu forholdsvis levendes erindringer”.
Claus Grymer: ”Begyndelser til samtaler der ikke kan føres”
139 sider • 178 kr.
Forlaget Eksistensen
