’De er høje – men ikke af øl!’ – DR var med på Å-festival
Fantastisk pinse og Å-festival endnu engang.
Igen i år samlede den store kirstne Å-festival i Sdr. Felding 3-4.000 unge til koncerter, kristen forkyndelse og glade gensyn.
Arrangørerne måtte for første gang lukke for tilgang af campingvogne ca. 14 dage før – det har man aldrig gjort før. Der var dog stadig plads til telte.
Det totale antal gæster kendes dog ikke, da der som sædvanlig var gratis adgang til Å-festivalen.
Besøg af DR
I DR’s campingvogn sad Mads Steffensen og Jacob Riising, som lavede et program om festivalen.
Der var nok ca. 20-30 pers. der var inde forbi campingvognen og fortælle deres historie eller oplevelse på Å-festival og ønske et musiknummer.
TV programmet, der bliver til ud fra det 1,5 døgns lokalradio bliver sendt engang til efteråret på DR1.
Fotos: Stephansen Photography