Vi skal tænde lys for hinanden

Steen Jensen

Jeg købte to glaslysestager til vindueskarmen og til at stille på spisebordet ved romantiske aftener med hende, som er den sødeste, jeg kender.

Jeg kan godt lide tanken om, at vi er lys i hinandens liv.

På glassene er der bogstaver påmalet, på det ene et O og på det andet et S. Når lysestagerne står side om side står der OS. Det kan hun godt lide. Det er vældig romantisk, synes hun.
Jeg har godt nok truet med at rykke rundt på lysstagerne, hvis hun ikke opfører sig ordentligt, så der kommer til at stå – nåh ja, gæt en gang! Men så griner hun bare og tager mig slet ikke alvorligt.

”Jeg er verdens lys”, siger Jesus i Johannesevangeliet. ”Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”.

Vi har brug for lyset – Jesu lys – men lyset er til for at blive delt, og ikke til at blive sat under en stage. Derfor har vi også brug for at dele lys med hindanden. Vi har brug for at tænde lys i hinandens liv.

Det er ingen kunst at slukke lyset hos andre. Det sker hele tiden mellem mennesker. Lyseslukkere, siger vi, men jeg synes meget bedre om lysbærere.

Eller hvad med ordet lysetænder? En slags menneskelig Ronson eller Zippo, der tænder lys og skaber varme og liv hos hinanden.
Det er da smukt. Og evangelisk.

Aage Stentofts gamle revyvise ”Kys hinanden!” lyder i fortsættelsen: ”… for det vil ærgre Fanden”.
Sådan er det også med lyset. Det lys, der skinner i mørket, og mørket griber det ikke. For mørket kan ikke gribe lyset. Dét ærgrer Fanden!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jesus sagde ikke alene om sig selv, at han var verdens lys. Han kaldte også sine disciple for verdens lys. Det lys, der er i ham, vil ikke nøjes med at leve i al hemmelighed. Det skal deles.

Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder. Den, der tænder lys for Gud, skal også tænde lys for sin broder.

Dagene bliver korte. Mørket trænger sig på. En lang vinter står foran os.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I mørket skal vi tænde lys for hinanden og dele håbet, kærligheden, omsorgen, nærværet, varmen og sandheden.

Nogle gange skal der så uendeligt lidt til. Et smil. Et opmuntrende ord. Et varmt håndtryk.
God søndag!