Jeg er træt af være ”den pæne pige”

Kære Suh.
Jeg har altid været en ”pæn pige”, der mest har været optaget af, at andre har det godt og ikke gjort så meget ståhej ud af mig selv.

På mine ældre dage er jeg dog ved at være godt træt af det og er så småt begyndt at gøre lidt oprør mod alt ”det pæne”.

Jeg kan dog godt blive bange for, at jeg går for meget over i den anden grøft, for der vil jeg heller ikke ende!

Hvordan finder man bedst en god balance midt i mellem de to ting?
Venlig hilsen Pleaseren

Kære Pleaser.
Først og fremmest vil jeg ønske dig tillykke med din nye livsindstilling – dejligt, at du har mod på ikke kun at tage hensyn til alle andre, men også til dig selv.

Når man vælger at bryde med et uhensigtsmæssigt mønster kan der ske det, at man må acceptere, at man i en periode faktisk er nødt til at gå lidt over i netop den modsatte grøft. Dette, for bevidst at optræne de ”slappe muskler”, som igennem mange år ikke rigtig er blevet brugt. Ligesom når man starter med fysisk træning eller går på en slankekur, så kan det også godt føles lidt voldsomt i begyndelsen, og man får måske ømme muskler de første par uger, eller sukker-abstinenser.

Men selvfølgelig skal man ikke lægge for hårdt ud, både af hensyn til dig selv og af hensyn til andre, og så holder det heller ikke i længden. Men det er fint, at være lidt ekstra opmærksom på at få sagt til og fra indtil denne nye måde at tænke og forholde dig på bliver en del af din rutine.

Nogle gange kan det også føles som om, at man er gået over i den modsatte grøft, selvom man ikke er det. Det kommer sig logisk af, at hvis man i mange år har levet med et stort fokus på ”A”, så vil blot en skæven til ”B” opleves som fremmed og måske også meget voldsom.

Den måske ret beskedne skæven til ”B” vil dog for langt de fleste blot opfattes helt naturlig og almindeligt acceptabelt – men det føles anderledes for dig, fordi du endnu er nybegynder. Når du derfor bliver nervøs for at være gået for meget i den modsatte grøft, så prøv at høre dine venner og veninder ad, hvad de synes.

Oftest har vi svært ved selv at evaluere på vores fremskridt, simpelthen fordi vi er meget uøvede i den nye disciplin, og vi kan derfor have brug for at høre andres vurdering af den pågældende situation. Slutteligt, når det er et gammelt mønster du er i gang med at bryde, så er der også mange gamle følelser involverede, så derfor er du nødt til at alliere dig med din forstand og din fornuft.

Når du bliver i tvivl om din handling er ”for meget”, så prøv at gennemgå situationen nøgternt bid for bid, og spørg dig selv:
Hvordan ville jeg forholde mig til det, hvis det her var sket for min veninde? Meget ofte er svaret derefter indlysende, da vi nemt kan se hvad der er rimeligt og rigtigt, hvis det gjaldt en anden.

Derefter må du fornuftigt konkludere, at så gælder det samme også i forhold til dig selv.
Hilsen Suh